Vibeke Skivild, sygeplejerske | Lungeforeningen
Bemærk: Fra tirsdag 22. maj 2018 og en uge frem kan du som bruger af lunge.dk ikke ændre dine oplysninger på din profil. Lungeforeningen opdaterer i øjeblikket hjemmesiden, så den lever op til den nye persondataforordning fra EU.
 
×
×

Vibeke Skivild, sygeplejerske


Printer-friendly version
Vibeke Skivild, sygeplejerske og rådgiver i Lungeforeningen

Jeg er sygeplejerske på Lungemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitets Hospital, hvor jeg plejer patienter med lungesygdomme, herunder de sjældne.

Jeg har også erfaring med tuberkulose, og terminal pleje til patienter med KOL og lungecancer. Jeg er specialeansvarlig for lungetransplantation og varetager i det daglige sygeplejen, herunder information til patienter (og pårørende), som kommer til udredning til lungetransplantation, samt kontrolbesøg for patienterne på ventelisten.

Jeg underviser fagpersoner i og udenfor lungemedicinske afdeling og er i gang med den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Derudover er jeg med i bestyrelsen for det landsdækkende netværk Nye Lunger Vest.

 

Det kan jeg hjælpe dig med

Jeg kan hjælpe dig i forhold til livet med en sjælden lungesygdom, lungetransplantation – udredning, venteliste, problematikker der følger ved at stå på venteliste til lungetransplantation, og ved at være lungetransplanteret. Jeg svarer også på spørgsmål om den medicinske behandling og bivirkninger, og hverdagen med en sjælden lungesygdom.

Jeg har også erfaring med IPF, NSIP, DIP, COP, allergisk alveolit og sarkoidose. Men også de mere sjældne lungesygdomme PAP, PAM, LAM, histiocytosis X, Birt- Hogg- Dubé.

 

Kontakt

Du kan ringe til mig mandag mellem 19.00 og 20.00 i ulige uger på tlf. 30 13 07 38
Eller du kan  bestille en samtale med mig, så vil jeg ringe dig op inden for 3 uger.