
Denne side er for dig, der er mærket af din lungesygdom i sådan grad, at du har brug for hjælp i din hjem.
Eller for dig, der er pårørende til én, som har brug for hjælp i hjemmet.
Hjemmehjælp
Det er hjemmeplejen i din kommune, der vurderer dit behov for hjælp, og som vurderer hvilken hjælp, de vil yde til dig.
Det er som regel en visitator, som besøger dig og vurderer dit behov.
Personlig hjælp og pleje
Du kan søge om hjælp til:
- nødvendige og praktiske opgaver i hjemmet
- til vedligehold af fysiske færdigheder
Det kan være vanskeligt at få hjælp i hjemmet ved lungesygdom, hvis du har en rask ægtefælle, samlever eller større børn i dit hjem.
Mange kommuner forventer, at personer, som en del af en husstand, bidrager med de praktiske opgaver i hjemmet.
Bliver du godkendt til hjemmehjælp, har du mulighed for selv at vælge
- om du vil have hjemmehjælpen fra kommunen
eller
- om du vil have hjemmehjælpen fra en privat leverandør, som kommunen har en aftale med.
Du kan også vælge at få udbetalt et kontant tilskud til en person, som du selv ansætter.
Betingelser for hjælp i hjemmet
Det er en betingelse, at du er i stand til at.
- administrere hjælpen
- ansætte personen
- stå for arbejdstilrettelæggelsen
Betingelserne er desuden, at du har en betydelig funktionsnedsættelse, som medfører behov for personlig hjælp i mere end 20 timer om ugen.
Hjemmesygeplejerske
Har du brug for hjælp til dosering af medicin eller injektioner, tilbyder kommunen en gratis hjemmesygeplejerske.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte Lungeforeningens social rådgiver