Vær aktiv og godt forberedt, når du har brug for hjælp | Lungeforeningen
×
×

Vær aktiv og godt forberedt, når du har brug for hjælp

Printer-friendly version

Som lungesyg har du en række muligheder for at få hjælp og støtte i det offentlige system. Men systemet kan være tungt at have med at gøre. Jo bedre, du selv er forberedt, jo bedre bliver dit møde med sociale myndigheder.

Du har altid ret til at forvente, at du bliver hjulpet igennem systemet. Du har også ret til at blive modtaget ordentligt og få en vejledning, som du forstår.

– Det kan være svært at forstå som lungesyg, at ”systemet kræver så meget og giver så lidt”, konstaterer socialrådgiver, Susanne Kitaj, der i mere end 10 år har fungeret som rådgiver hos Lungeforeningen.

Hendes bedste råd handler derfor om, at du spiller en aktiv rolle, når din sag behandles. Hvis du har kræfter til det, skal du gå til opgaven med ørerne slået ud – og være parat til at samarbejde.

Og hvis du har det svært med at sidde over for kommunens ansatte, hvad enten det skyldes din lungesygdom eller andre årsager, kan det være rigtig godt for dig at tage en pårørende eller ven med til dine samtaler. 



Ræk hånden frem
Overordnet set er der to årsager til, at du kan blive indkaldt til møde med din kommunale sagsbehandler: At du vil have noget af dem – eller de vil have noget af dig.

Det sidste først: Selvom du lever med en lungesygdom, skal du blive ved med gå på arbejde, hvis det overhovedet er muligt. Du
kan have brug for nedsat tid, omskoling, hjælpemidler eller andet. I dette forløb føler nogle, at deres sagsbehandler ikke har nogen forståelse for deres situation.

– Når du er nervøs for, hvad der skal ske, kan du reagere ved at stå hårdt på ”Jeg kan ikke” og ”Jeg vil ikke”. Men prøv at undgå det. Prøv i stedet at række hånden frem; spørg ind til det, sagsbehandleren siger, og forklar, hvorfor du fx ikke tror, du kan gennemføre en foreslået arbejdsprøvning – i stedet for bare at afvise og sige nej, nej, siger Susanne Kitaj.

Der er mange rammer og regler, og generelt er den sociale sektor blevet strammet en del i gennem de 10 år, hvor Susanne har været rådgiver på Lungelinjen. Det betyder, at det nogle gange kan virke som om, forvaltningen har glemt, at deres fornemste opgave er at hjælpe borgerne på deres vej igennem ”systemet”.

– Men jeg tror altså ikke på, at nogen af de kommunale sagsbehandlere er ude på at ødelægge nogens liv …

– Til gengæld tror jeg, at der ofte kan opstå misforståelser. Og misforståelser – dem undgår du bedst ved at have en god dialog. Vis sagsbehandleren, at du lytter, og sørg for at forklare dig grundigt, så du er sikker på, at sagsbehandleren har forstået, hvad du siger, råder Susanne Kitaj.


Tag nogen med til samtalen
Hvis din lungesygdom udvikler sig i kritisk retning, kan du få brug for en anden slags hjælp. Fx hjælp til at blive pensioneret og støtte til at klare dig igennem en nogenlunde almindelig hverdag. Når du er i denne ”kategori”, har din lungesygdom ofte svækket dig så meget, at samtalen med sagsbehandleren er en stor belastning. I denne situation er det vigtigste råd måske, at du ikke skal være alene.

– Det kan være skræmmende at sidde over for sagsbehandleren, når man er nervøs for både sit liv og sin økonomi. Måske har du også svært ved at forstå, hvad der bliver sagt, fordi du ikke er vant til "forvaltnings-sprog".

– Derfor er det vigtigt at have nogen med. Hvis ikke du har et familiemedlem eller en nær ven, der vil med, kan du bede Lungeforeningen om rådgivning inden samtalen, så du er mere klar over, hvad du kan stille spørgsmål til. Du må også tage notater og bede om at se, hvad der bliver skrevet i din journal, forklarer Susanne Kitaj.

Faktisk er det også tilladt at optage samtalen, så du kan lytte den igennem igen derhjemme i fred og ro.

– Men jeg vil anbefale, at du forklarer sagsbehandleren, at optagelsen skal hjælpe dig med at huske og forstå, hvad I snakkede om, siger Susanne Kitaj.


Sagsbehandlerens klemme
Når du søger sociale støtteordninger, skal sagsbehandleren skønne – altså vurdere – om dit behov falder inden for de rammer, kommunen har fastlagt. Det vil sige, at sagsbehandleren skal forstå dine ønsker og behov. Altså forstå din konkrete sygdom
og dens betydning for, at du kan klare din hverdag.

Ud fra dette skøn skal sagsbehandleren vurdere, om der er hjemmel i lovgivningen og i det kommunale serviceniveau til at bevillige dig den ønskede hjælp.

– Det er denne arbejdsmetode, som gør det så svært for almindelige mennesker at forstå, hvorfor nogle kan få hjælp, når andre - fx én selv - ikke kan få den ønskede hjælp, forklarer Susanne Kitaj.

Sagsbehandleren skal altså have fokus på at afgøre, hvordan din sag passer ind i de forskellige regelsæt. Derfor kan det nogle gange synes, som om sagsbehandleren ikke forstår, hvad der er på spil for dig. Det lyder som en selvmodsigelse, men ikke desto mindre er det noget, som kan ske. Derfor er det også vigtigt, når du får afslag på noget og ikke forstår det, at du forstår dine muligheder for at klage over afgørelsen.

– Kommunen er forpligtet til både at give en grundig forklaring på sin afgørelse og til at guide dig videre i systemet, hvis du er uenig i afgørelsen. Kommunen har endda pligt til at hjælpe dig med at skrive klagen, forklarer Susanne Kitaj.

 

Gode råd til samtale med sagsbehandler

  • Medbring en ledsager (pårørende eller ven)
  • Tag notater
  • Bed evt. om at læse din egen journalrådgivning
  • Optag samtalen


De sociale myndigheder kan altid hjælpe dig med

  • At informere om, hvad du kan søge støtte til
  • At sætte dig i kontakt med den rette person
  • At forklare hvordan din sag bliver afgjort
  • At vise dig mulighederne for at klage over et evt. afslag årsager, kan det være rigtig godt for dig at tage en pårørende eller ven med til dine samtaler.