
Rygestop er det allervigtigste middel mod lungesygdomme og nedsat lungefunktion.
I det øjeblik du stopper med rygning, så stopper de ødelæggende processer, som tobakken har sat i gang nede i dine lunger. Det betyder ikke, at lungerne bliver raske, men det begrænser skaderne.
Syv gode råd til rygestop
- Sæt en stopdato
Sæt en fast stopdato to-tre uger ud i fremtiden - Forbered dig
Forbered dig grundigt. Ring til STOPLINIEN på tlf. 80 31 31 31. Stopforum - del dine erfaringer og spørgsmål med andre - Gør det til dit projekt
Gør rygestoppet til dit vigtigste projekt nogle uger frem - Få hjælp og støtte
Hent støtte og gode råd hos dine nærmeste eller ring til STOP-linjen og tal med en rådgiver - Få hjælp fra flere sider
Brug evt. rygestopkursus kombineret med rygestopmedicin og/eller nikotinplaster - Husk at belønne dig selv
Beløn dig selv for at stoppe. Hver dag. Du er sej! - Fald ikke i fælden
Husk at én cigaret er nok til at begynde at ryge igen
Her kan du få hjælp til rygestop
Kontakt Lungeforeningens rådgivning
Se gratis rygestoptilbud i din kommune her
Du kan også få hjælp hos:
- Stoplinjen telefon 80 31 31 31
- www.stoplinien.dk
- www.e-kvit.dk
- www.xhale.dk
- www.liv.dk
- www.sundhed.dk
- www.cancer.dk
Allerede fra første dag falder risikoen for luftvejssygdomme, og efter få dage er du fri for slim i halsen, hoster mindre og får mindre åndenød
- Efter fem-syv dage smager og lugter du alting bedre, får friskere ånde, renere tænder og mere energi.
- Efter to-tre uger forsvinder abstinenserne, og du kan gå flere timer uden at tænke på en cigaret.
- Efter et år er risikoen for hjertekarsygdomme halveret
- Efter fem år er risikoen for hjertekarsygdomme den samme som hos en, der aldrig har røget.
- Efter ti år er risikoen for lungekræft faldet med ca. 50 procent.
- Ex-rygere har lavere risiko for strube- og halskræft, kræft i mundhulen og blærekræft end rygere. De har færre sygedage. Og de lever generelt længere end rygere –uanset hvornår, de holder op.
- Ex-rygere med mavesår får det hurtigt langt bedre.
- Kvinder der holder op, når de bliver gravide, føder børn med samme fødselsvægt som ikke-rygere
- Ex-rygende kvinder kommer også i overgangsalderen til ”normal” tid, mens rygere ofte gør det et-to år tidligere.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Hvorfor er det svært at stoppe med at ryge?
Afhængighed
Når du holder op med at ryge, vil du ofte føle, at du får abstinenser som fx uro, voldsom trang til at ryge, rastløshed, søvnløshed, svedeture.
Grunden til at du føler sådan, er fordi din krop er afhængig af nikotin. Hvis du i tre uger lader helt være med at indtage nikotin (ryge, spise nikotintyggegummi, gå med nikotinplaster osv.), forsvinder abstinenserne.
Derfor kan du stadigvæk få lyst til at ryge. Afhængigheden gælder nemlig ofte meget mere end nikotin. Mange har brugt rygning som belønning, som en del af en hverdagsrytme og har måske venner og familie, der også ryger.