×
×

Kan jeg bruge e-cigaret ved rygestop?

e-cigaretter
Spørgsmål

Hvad er jeres holdning til e-cigaretter i relation til dels rygestop og i relation til generelt at kvitte cigaretter til fordel for e-damp? 

Jeg har ikke kunne finde dokumenteret viden om, at e-damp skulle være farligt for helbredet (kontra rygning), og Public health England anbefaler jo e-damp som rygestopprodukt (dels grundet mindst 95% mindre sundhedsskadelig end cigaretter - og dels grundet en væsentligt højere grad af succes i forbindelse med at kvitte smøger - målt i forhold til andre rygestopprodukter). Findes det NYE undersøgelser som dokumenterer et eventuelt "minus" til e-damp???

Svar

Der er meget delte meninger om brugen af e-cigaretter til rygeophør. Så det vil afhænge meget af, hvem du spørger.

Som du selv er inde på er der nogle, der anbefaler e-cigaretter, som led i rygestop, da argumentet netop er, at der er færre skadelige stoffer end i cigaretter. Jeg har dog fornyligt hørt et studie præsenteret, som viste, at brug af e-cigaretter efter et år kun havde betydet,  at cigaretforbruget var nedsat fra 10 til 9 cigaretter hos deltagerne, men kender også rygere, som er stoppet med at ryge med afsæt i e-cigaretter.

Nedenstående svar tager afsæt i brugen af e-cigaretter på et generelt niveau.

Det, der er udfordringen ved e-cigaretter er, at det ikke er et homogent produkt, som nødvendigvis lader sig sammenligne. Der kan være forskel på indholdsstoffer (med/uden nikotin, tilsatte smagsstoffer, væsken) ligesom der kan være forskel på selve den ”cigaret”, der ryges på – eksempelvis kan temperaturen der generes for at få væsken til at fordampe være forskellig. Denne mangel på standardisering gør det sværere at sige noget generelt.

Som noget nyt er der i år kommet en lovgivning på området – vel og mærke i forhold til e-cigaretter, som indeholder nikotin. https://www.sik.dk/Global/Presse/Nyheder-fra-Sikkerhedsstyrelsen/Nye-reg...

Jeg fornemmer dog en tendens til, at man begynder at være opmærksom på de konsekvenser e-cigaretten kan have. Ligesom, der stadig ikke er nogen som kender til langtidseffekten af at ryge e-cigaret.

Jeg har fundet et par links til nogle artikler og til Lungeforeningens hjemmeside, hvor der er yderligere links til forskellige artikler.