Hvad gør rygning ved dine lunger og luftveje?
Alle former for rygning påvirker dit helbred, dine sanser og ofte også dit udseende. Både aktiv rygning og passiv rygning er usundt for dine lunger. Det er individuelt, hvor følsom man er over for røg, og derfor er der også stor forskel på, hvilke sygdomme og skader man får af at ryge, og hvor syg man bliver. Skaderne fra tobak og røg kan være livstruende og invaliderende. Særligt dine lunger er sårbare.
Dine luftveje er beklædt med små fimrehår, der sorterer støv, bakterier og andre fremmedlegemer fra, når du trækker vejret. Fimrehårene fungerer som et rensesystem. Når du ryger, ødelægger tobakstjæren dit rensesystem, og den kræftfremkaldende tjære har fri adgang til din strube, dit svælg og dine lunger.
Hver gang du trækker vejret...
får kroppen den nødvendige ilt gennem blodet. Hvis du ryger, kommer der flere tusinde skadelige stoffer med røgen ned i dine lunger. Tobaksrøg skader luftvejene og gør lungernes små tynde luftblærer stive og ødelægger dem. Derudover indeholder røgen kulilte, der binder sig til de røde blodlegemer, så de har svært ved at transportere ilt.
Hvorfor er tobaksrøg farlig?
Røg fra cigaretter indeholder over 7.000 forskellige stoffer, hvoraf 70 er kræftfremkaldende. Den største del af indholdet er gas og luftarter, resten er partikler (”tjæren”). Den mest kendte partikel i cigaretrøg er nikotin, som gør dig afhængig. Røg fra vandpiber, piber og cigarer indeholder næsten de samme kemiske stoffer som røg fra cigaretter.
De farligste elementer i tobaksrøg er:
- Nikotin er en gift, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Det er især farligt for patienter med hjerte-kar-sygdomme og for gravide. Nikotin er afhængighedsskabende
- Tjære er en blanding af mange forskellige stoffer, og mange af tjærestofferne er kræftfremkaldende.
- Kulilte er en meget giftig gasart, og den optager noget af iltens plads i blodet. Kulilte nedsætter blodets evne til at transportere ilt rundt til kroppens organer. Kulilte er en medvirkende årsag til hjerte-kar-sygdomme.
- Tobaksgasser kan virke direkte ætsende på dit lungevæv og give en kemisk irritation af luftvejene.
Rygestop: Drop tobakken og oplev bedring fra dag 1
At stoppe med at ryge er det allerbedste, du kan gøre for dig selv. Uanset om du ryger cigaretter, pibe, vandpibe eller anden tobak, der inhaleres.
Når du stopper med at ryge, får du også en bedre effekt af al anden behandling, både den medicinske og rehabiliteringen. Du kan også få hjælp til at stoppe med andre produkter med nikotin som snus og e-cigaretter.
Overvejer du at stoppe med at ryge?
Få gode råd og find inspiration til at stoppe med at ryge eller bruge nikotinprodukter.
Ryge- og nikotinstopPassiv rygning
Passiv rygning er, når du bliver udsat for andre menneskers tobaksrøg. Passiv rygning øger din risiko for at få lungesygdom, kræft og hjerte-kar-sygdom.
Hvad er passiv rygning?
Du bliver udsat for passiv rygning, hvis du indånder andre menneskers tobaksrøg. Det kan være fordi du er i nærheden af en eller flere, der ryger. Hvis du selv er ryger, kan du også være passiv ryger, når du trækker vejret i omgivelser, hvor der er røg. Passiv rygning kan give symptomer som hovedpine, hoste og irritation af øjne og slimhinderne i halsen.
Hvorfor er passiv rygning farlig?
Når du udsættes for passiv rygning, så indånder du farlige partikler fra røgen. Selv hvis du kun opholder dig kortvarigt i røgen, stiger din risiko for at få skader.
Hvis du er lungesyg, skal du være særlig opmærksom på at undgå passiv rygning. Mennesker med astma kan opleve fald i lungefunktionen og åndenød, hvis de bliver udsat for passiv rygning.
Passiv rygning øger risikoen for:
- Kroniske lungesygdomme
- Lungekræft
- Hjerte-kar-sygdomme
Børn og passiv rygning
Et barn har ikke selv valgt at blive udsat for passiv rygning, og barnet kan have svært ved at undgå det, hvis der bliver røget nærheden af dem. Men passiv rygning kan have store sundhedsmæssige konsekvenser for et barn. Hvert år er passiv rygning årsag til at mindst 2.000 børn bliver indlagt på hospitalet.
Børn som er udsat for passiv rygning er i større risiko for at få sygdomme som:
- Astma
- Lungebetændelse
- Mellemørebetændelse
- Passiv rygning nedsætter børns indlæringsevne
- Passiv rygning kan være årsag til vuggedød
Rygning er skyld i:
- Ca. 85 % af alle kroniske lungesygdomme
- Ca. 85 % af alle lungekræfttilfælde
- Rygning øger din risiko markant for sygdomme som KOL og lungekræft.
Snus, nikotinposer og e-cigaretter
Nikotin i sig selv er skadeligt, og mange af de nye produkter indeholder både giftige og kræftfremkaldende stoffer.
Har du planer om at lægge cigaretterne på hylden, så lad dig ikke lokke af snak om, at e-cigaretter, snus og nikotinposer er mindre skadelige end cigaretter.
Få et indblik i de forskellige tobaks- og nikotinprodukter
E-cigaretter, snus og nikotinposer er ikke en genvej til rygestop. Brug rygestopkurser og godkendte rygestopprodukter.
Typiske spørgsmål om rygning og rygestop
Både aktiv rygning og passiv rygning er usundt for dine lunger. Det er individuelt, hvor følsom man er over for røg, og derfor er der også stor forskel på, hvilke sygdomme og skader man får af at ryge, og hvor syg man bliver. Skaderne fra tobak og røg kan være livstruende og invaliderende. Særligt dine lunger er sårbare.
Dine luftveje er beklædt med små fimrehår, der sorterer støv, bakterier og andre fremmedlegemer fra, når du trækker vejret. Fimrehårene fungerer som et rensesystem. Når du ryger, ødelægger tobakstjæren dit rensesystem, og den kræftfremkaldende tjære har fri adgang til din strube, dit svælg og dine lunger.
Det er individuelt, hvor følsom man er over for røg, og derfor er der også stor forskel på, hvilke sygdomme og skader man får af at ryge, og hvor syg man bliver. Skaderne fra tobak og røg kan være livstruende og invaliderende. Særligt dine lunger er sårbare.
Røg fra cigaretter indeholder over 7.000 forskellige stoffer, hvoraf 70 er kræftfremkaldende. Den største del af indholdet er gas og luftarter, resten er partikler (”tjæren”). Den mest kendte partikel i cigaretrøg er nikotin, som gør dig afhængig. Røg fra vandpiber, piber og cigarer indeholder næsten de samme kemiske stoffer som røg fra cigaretter.
Når du udsættes for passiv rygning, så indånder du farlige partikler fra røgen. Selv hvis du kun opholder dig kortvarigt i røgen, stiger din risiko for at få skader. Hvis du er lungesyg, skal du være særlig opmærksom på at undgå passiv rygning. Mennesker med astma kan opleve fald i lungefunktionen og åndenød, hvis de bliver udsat for passiv rygning.