×
×

Forskellige typer af sarkoidose

Forskellige typer af sarkoidose

Der findes flere forskellige typer af sarkoidose, og det er forskelligt, hvordan man er påvirket af sygdommen.

Her på siden kan du læse om de forskellige typer af sarkoidose. De er placeret i kronologisk rækkefølge med den hyppigste type, lungesarkoidose, først.

 

Lungesarkoidose

Den hyppigste type af sarkoidose er lungesarkoidose. Omkring 95% af alle patienter med sarkoidose har symptomer på sygdommen i luftvejene.

Det kan være symptomer som:

  • irritationshoste uden opspyt
  • vekslende grader af åndenød ved anstrengelse
  • trykkende smerter i brystkassen

Har du lungesarkoidose, kan du få lungebetændelse flere gange i træk, fordi dine bronkier bliver trykt sammen på grund af, at dine lymfeknuder ved lungeroden er forstørrede.

Lungesarkoidosens størrelse kan vurderes ved et røntgenbillede af lungerne eller ved en CT-skanning af lungerne, som giver et mere detaljeret og nøjagtig billede af, hvor sygdommen sidder.

I lungerne kan vævsforandringerne (granulomerne) ses både i lymfeknuderne, bronkierne og i lungevævet.

Hos mange patienter er det graden af sarkoidosen i lungerne, der er afgørende for, hvordan udfaldet af sygdommen bliver i det lange løb.

Måling af lungefunktionen → link er en vigtig del af en lungearkoidose undersøgelsen.

De fleste patienter med lungesarkoidose har normal eller let nedsat lungefunktion.

Patienter med udbredte skygger eller pletter på lungerne (kaldet lungeinfiltrater) og bindevævsdannelse i lungerne, kan have moderat- eller svært nedsat lungefunktion.

 

Knuderosen og hudsarkoidose

Knuderosen (erythema nodosum) opstår hos 18 % af alle sarkoidosepatienter. Knuderosen viser sig som faste, rød-blå elementer i huden, som er ømme ved berøring.

Sarkoidose er ofte årsag til knuderosen. Den optræder ved akut sygdom hos yngre personer.

Knuderosen ses tit på ben og arme, og man har tit feber og ledsmerter.

Knuderosen rammer dobbelt så mange kvinder end den rammer mænd.

Den skyldes betændelse i de små blodkar, men der er ingen granulomer. Knuderosen forsvinder af sig selv i løbet af nogle uger.

Hudsarkoidose viser sig ved rødlige, faste, ikke-ømme, let fremspringende hudelementer.

De kan være fra millimeter op til flere centimeter store og kan sidde overalt på kroppen, ofte i ansigtet.

Hudsarkoidose skyldes, at der dannes granulomer i huden.

Det er nemt både for lægen at stille diagnosen sarkoidose på en vævsprøve fra huden.

 

Sarkoidose i leveren

50% af alle sarkoidosepatienter har enkelte granulomer i en vævsprøve fra leveren.

Omkring 6% har så mange granulomer, at leverfunktionen bliver påvirket. Det kaldes sarkoid hepatitis.

Det viser sig ved forhøjede leverenzymer og galdefarvestof (bilirubin) i blodet.

Påvirket leverfunktion kan vise sig ved

  • træthed
  • nedsat appetit
  • gulsot

 

Sarkoidose i øjnene

Omkring 10% af patienter med sarkoidose har irritationer i øjnene, som f.eks. rødme og irritation.

Nogle patienter får regnbuehindebetændelse (uveitis), som kan give smerter og synsforstyrrelser, som dobbeltsyn.

Regnbuehindebetændelse kan være det første symptom på sarkoidose.

Patienter der har fået konstateret sarkoidose bør derfor også undersøges af en øjenlæge.

 

Sarkoidose kan ramme led og muskler

Ledsmerter

Omkring 14% af patienterne med sarkoidose har ledsmerter.

Ved akut indsættende sarkoidose kan patienten opleve ledsmerter, ledsvulst og tegn på ledbetændelse oftest i de store led (ankelled, knæled, albueled).

Ledsmerterne er en særlig immunreaktion, da der ikke findes granulomer i leddene.

Som regel går ledsmerterne i sig selv, indenfor et par måneder.

Nogle patienter oplever ledsmerterne i længere tid, selv om sygdommens aktivitet i andre organer bliver mindre.

Der kan opstå kroniske ledsmerter ved længere tids sygdom med sarkoidose.

Det skyldes granulomer i ledkapsel, seneskeder eller i de tilstødende knogler.

Et røntgenbillede af leddet og en skanning af knoglerne (knogleskintigrafi) kan hjælpe til med at stille diagnosen.

 

Muskelsmerter

Muskelsmerter kan ses ved akut indsættende sarkoidose og skyldes formentlig en særlig immunreaktion i vævet.

En patient med lang tids sarkoidose kan opleve en kronisk form for muskelsmerter, der kan skyldes granulomer i musklerne.

Mange patienter med langvarig sarkoidose klager over perioder med ledsmerter og muskelsmerter af vekslende styrke.

Nogen sikker forklaring på disse smerter har vi ikke.

 

Lymfeknuder

Man skelner mellem:

  • de perifere lymfeknuder
  • de centrale lymfeknuder


De perifere lymfeknuder ligger på halsen, i armhulerne og i lysken.

Hos raske personer er lymfeknuderne så små, at de normalt ikke kan føles.

De centrale lymfeknuder ligger i brystkassen omkring luftrøret og lungeroden og i maven omkring hovedpulsåren.

Man kan se dem ved røntgenundersøgelse af lungerne og ultralyd-skanning af maven eller ved CT-skanning af lungerne og maven.

Hos omkring 13% af patienter med sarkoidose bliver de perifere lymfeknuder større, så man kan føle dem. Hos mere end halvdelen af patienterne vokser de centrale lymfeknuder.

Lymfeknuderne er faste, men er ikke ømme. Bliver de meget store kan de være til gene.

Ofte stilles diagnosen sarkoidose på en vævsprøve fra en perifer lymfeknude.

 

Forhøjet calcium og nyresten

Forhøjet plasma calcium ses hos 7% af patienterne med sarkoidose.

15% har øget calciumudskillelse i urinen.

Intensiv solbadning, kan hos nogle patienter give det første symptom på sarkoidose i form af forhøjet plasma calcium.

Langvarig solbadning eller solarium øger dannelsen af aktivt D-vitamin i huden.

En patient med et stærkt forhøjet plasma calcium kan føle:

  • almen svækkelse
  • appetitløshed
  • kvalme
  • opkast
  • tørst
  • nedsat nyrefunktion


Nyrefunktionen kan være nedsat alene på grund af forhøjet plasma calcium.

Stendannelse i urinvejene kan være kommet af en øget calciumudskillelse i urinen.

Sten i urinlederne er hos nogle patienter det første symptom på sarkoidose.

Hos nogle få patienter kan granulomer i nyrevævet medføre nedsat nyrefunktion.

 

Hjertesarkoidose

Ca. en tredjedel med sarkoidose har granulomer i hjertet.

Alligevel er det kun 5% af patienter med sarkoidose i hjertet, der oplever symptomer.

Hvis granulomerne sidder i hjertets elektriske ledningssystem, kan der optræde forstyrrelser i hjerterytmen i form af hjerteblok og hurtig- eller uregelmæssig hjerterytme.

Hvis der er mange granulomer i hjertemusklen, kan det medføre hjertesvigt.

 

Sarkoidose i de øvre luftveje

Omkring 1% af patienterne har sarkoidose i de øvre luftveje:

  • næseslimhinde
  • bihuler
  • mundhule
  • mandler
  • svælg
  • strubehoved


Symptomerne kan være tilstoppet næse, gentagne bihulebetændelser, hævelse af mandlerne eller hæshed.

 

Sarkoidose i knogler og knoglemarv

Granulomer i knoglerne kan medføre svind af knoglevæv.

Knoglesarkoidose omfang kan vurderes med røntgenbilleder og skanning af knoglesystemet.

Det sker med et radioaktivt stof indsprøjtet i en blodåre (knogleskintigrafi).

Der ses tit enkelte granulomer i en vævsprøve fra knoglemarven.

Hos nogle få patienter ses mange granulomer, hvilket kan medføre påvirkning af knoglemarvens funktion.

Hvis knoglemarvens funtion er påvirket kan ses ved:

  • lav blodprocent (anæmi)
  • et lavt antal hvide blodlegemer eller et lavt antal blodplader.

En lav blodprocent kan give træthed og hovedpine. Et lavt antal hvide blodlegemer kan medføre hyppige infektioner.


Nervesystemet

Nervesystemet bliver opdelt i

  • centralnervesystemet, der omfatter hjerne og rygmarv
  • det perifere nervesystem, der omfatter de nerver, der fra hjerne og rygmarv fører ud i de indre organer, muskler og hud

Sakoidose kan ramme de perifere nerver.

Det viser sig mest som betændelse i én enkelt nerve og kaldes mononeuritis.

Det går for det meste ud over nerven til muskulaturen i ansigtet, og det hedder facialisparese.

Det medfører halvsidig lammelse af ansigtsmusklerne og hængende mundvig og besvær med at lukke øjet.

Andre perifere nerver kan også angribes med føleforstyrrelser og lammelser.

Når sarkoidose rammer centralnervesystemet (neurosarkoidose), kan det medføre en række forskellige neurologiske symptomer.

Det kan være:

  • hovedpine
  • svimmelhed
  • føleforstyrrelser
  • lammelser


Omfanget af sarkoidosen i centralnervesystemet, kan måles ved en magnetisk resonans skanning (MR-skanning) af hjernen.

 

 

Træthed

En patient med sarkoidose kan føle langvarig vedvarende træthed.

Det kaldet kronisk træthedssyndrom.

Patienten føler sig træt, uoplagt og har svært ved at overkomme hverdagen og fysisk arbejde.

Mange patienter fortæller, at de har en følelse af, at ”de ikke orker noget”.

Trætheden hænger ikke altid sammen med sygdommens aktivitet og den egentlige årsag er ukendt.

 

Sundhedsfaglig redaktør/-er: 
Nils Milman, speciallæge i intern medicin, lungemedicin og allergologi
Kategori: