×
×

Forskellige typer af sarkoidose

Der findes mange forskellige typer af sarkoidose og det er forskelligt, hvordan man er påvirket af sygdommen. Der findes næppe to patienter, der har nøjagtigt det samme sygdomsforløb.
 
Her på siden kan du læse om de forskellige typer af sarkoidose. De er placeret i rækkefølge med den hyppigste type, lungesarkoidose, først.
 
Lungesarkoidose
 
Den hyppigste type af sarkoidose er lungesarkoidose. Omkring 95% af alle patienter med sarkoidose har symptomer fra luftvejene.
 
Det kan være symptomer som:
  • Irritationshoste uden opspyt
  • Vekslende grader af åndenød ved anstrengelse
  • Trykkende smerter i brystkassen
 
Lungesarkoidoses udbredning kan vurderes ved et røntgenbillede af lungerne eller ved en CT-skanning af lungerne, som giver et mere nøjagtigt billede af, hvor sygdommen sidder.
 
I lungerne kan vævsforandringerne (granulomerne) ses både i lymfeknuderne, bronkierne og i lungevævet. Hos mange patienter er det graden af sarkoidose i lungerne, der er afgørende for, hvordan udfaldet af sygdommen bliver i det lange løb.
 
Måling af lungefunktionen er en vigtig del af undersøgelse og senere kontroller. De fleste patienter med lungesarkoidose har normal eller let nedsat lungefunktion.
 
Patienter med udbredte lungeinfiltrater og bindevævsdannelse i lungerne, kan have moderat- eller svært nedsat lungefunktion.
 
 
Knuderosen 
 
Knuderosen (erythema nodosum) opstår hos 18% af alle sarkoidosepatienter. Knuderosen viser sig som faste, rød-blå elementer i huden, som er meget ømme ved berøring. Den skyldes inflammation (betændelse) i de små blodkar, men der ses ingen granulomer.
 
Sarkoidose er den hyppigste årsag til knuderosen. Den optræder ved akut sygdom hos yngre personer. Knuderosen ses hyppigst på ben og arme og ledsages ofte af feber og hævelse og smerter i et eller flere af de større led. Knuderosen forekommer dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd.
 
Knuderosen forsvinder af sig selv i løbet af nogle uger men bedres hurtigere under kortvarig behandling med visse gigtmidler, fx ibuprofen eller med prednisolon.
 
 
Hudsarkoidose
 
Hudsarkoidose viser sig ved rødlige, faste, ikke-ømme, let fremspringende hudelementer. De kan være fra millimeter op til flere centimeter store og kan sidde overalt på kroppen, ofte i ansigtet.
Hudsarkoidose skyldes, at der dannes granulomer i huden. Diagnosen stilles på en vævsprøve fra huden.
 
 
Sarkoidose i leveren
 
50% af alle sarkoidosepatienter har enkelte granulomer i en vævsprøve fra leveren. Omkring 6% har så mange granulomer, at leverfunktionen bliver påvirket. Det kaldes sarkoid hepatitis.
En blodanalyse viser forhøjede leverenzymer, evt. forhøjet bilirubin (galdefarvestof).
 
 
Sarkoidose i øjnene
 
Omkring 10% af patienter med sarkoidose har irritationer i øjnene, som f.eks. rødme og irritation.
 
Nogle patienter får regnbuehindebetændelse (uveitis), som kan give smerter og synsforstyrrelser. Regnbuehindebetændelse kan være det første symptom på sarkoidose.
Alle patienter der har fået konstateret sarkoidose bør derfor også undersøges af en øjenlæge.
 
 
Ledsmerter
 
Sarkoidose kan ramme led og muskler. Omkring 14% af patienterne med sarkoidose har ledsmerter.
 
Ved akut indsættende sarkoidose kan patienten opleve ledsmerter, ledsvulst og tegn på ledbetændelse oftest i de store led (ankelled, knæled, albueled). Ledsmerterne skyldes en immunreaktion, da der ikke findes granulomer i leddene.
 
Som regel går ledsmerterne i sig selv, indenfor et par måneder. De bedres hurtigt under kortvarig behandling med visse gigtmidler, fx ibuprofen eller med prednisolon. Nogle patienter oplever ledsmerterne i længere tid, selv om sygdommens aktivitet i andre organer bliver mindre.
 
Efter længere tids sygdom med sarkoidose, kan der hos nogle patienter opstå kroniske ledsmerter. Det kan skyldes granulomer i ledkapsel, seneskeder eller i de tilstødende knogler. Et røntgenbillede eller en magnetisk resonans skanning (MR-skanning) af leddet og en skanning af knoglerne (knogleskintigrafi) kan hjælpe til med at stille diagnosen.
 
 
Muskelsmerter
 
Muskelsmerter kan ses ved akut indsættende sarkoidose og skyldes formentlig en særlig immunreaktion i vævet. Muskelsmerter kan også skyldes at der dannes granulomer i musklerne.
 
Mange patienter med langvarig sarkoidose klager over perioder med muskelsmerter og ledsmerter med vekslende styrke.
 
 
Lymfeknuder
 
Man skelner mellem:
  • De perifere lymfeknuder
  • De centrale lymfeknuder
 
De perifere lymfeknuder ligger på halsen, i armhulerne og i lysken. Hos raske personer er lymfeknuderne så små, at de ikke kan føles.
 
De centrale lymfeknuder ligger i brystkassen omkring luftrøret og lungeroden og i maven omkring hovedpulsåren. Man kan se dem ved røntgenundersøgelse af lungerne og ultralyd-skanning af maven eller ved CT-skanning af lungerne og maven.
 
Hos omkring 13% af patienter med sarkoidose bliver de perifere lymfeknuder så store at man kan føle dem. Hos mere end halvdelen af patienterne vokser de centrale lymfeknuder. Lymfeknuderne er faste, men er ikke ømme. Bliver de meget store kan de være til gene. Ofte stilles diagnosen sarkoidose på en vævsprøve fra en perifer lymfeknude.
 
 
For højt plasma calcium og nyresten
 
For højt plasma calcium ses hos 7% af patienterne med sarkoidose. 15% har øget calciumudskillelse i urinen.
 
Intensiv solbadning, kan hos nogle patienter give det første symptom på sarkoidose i form af forhøjet plasma calcium. Langvarig solbadning eller solarium øger dannelsen af D-vitamin i huden.
 
En patient med et stærkt forhøjet plasma calcium kan føle:
 
  • Almen svækkelse
  • Appetitløshed
  • Kvalme
  • Opkast
  • Tørst
  • Nedsat nyrefunktion
 
Nyrefunktionen kan være nedsat alene på grund af forhøjet plasma calcium. Øget calciumudskillelse i urinen kan medføre stendannelse i urinvejene, i nyrerne og urinlederne.
 
Sten i urinlederne er hos nogle patienter det første symptom på sarkoidose. Hos nogle få patienter kan granulomer i nyrevævet medføre nedsat nyrefunktion.
 
 
Hjertesarkoidose
 
En tredjedel af patienter med sarkoidose har granulomer i hjertet. Alligevel er det kun 5% af patienter med sarkoidose i hjertet, der oplever symptomer. Hvis granulomerne sidder i hjertets elektriske ledningssystem, kan der optræde forstyrrelser i hjerterytmen i form af hjerteblok og hurtig- eller uregelmæssig hjerterytme.
 
Hvis der er mange granulomer i hjertemusklen, kan det medføre hjertesvigt.
 
 
Sarkoidose i de øvre luftveje
 
Omkring 1% af patienterne har sarkoidose i de øvre luftveje:
 
  • Næseslimhinde
  • Bihuler
  • Mundhule
  • Mandler
  • Svælg
  • Strubehoved
 
Symptomerne kan være tilstoppet næse, gentagne bihulebetændelser, hævelse af mandlerne eller hæshed.
 
 
Sarkoidose i knogler og knoglemarv
 
Granulomer i knoglerne kan medføre svind af knoglevæv og knoglemarv.
 
Knoglesarkoidose kan vurderes med røntgenbilleder og skanning af knoglesystemet (knogleskintigrafi). Der indsprøjtes en lille mængde radioaktivt stof i en blodåre inden skanningen.
 
Der ses tit enkelte granulomer i en vævsprøve fra knoglemarven (knoglemarvsprøve). Hos nogle få patienter findes der så mange granulomer i knoglemarven, at det nedsætter knoglemarvens funktion.
 
Hvis knoglemarvens funktion er påvirket kan ses:
 
  • Anæmi, det vil sige for lavt hæmoglobin i blodet (lav blodprocent eller blodmangel) 
  • Et lavt antal hvide blodlegemer
  • Et lavt antal blodplader
 
Anæmi kan give træthed og hovedpine. Et lavt antal hvide blodlegemer kan medføre infektioner.
 
 
Nervesystemet
 
Nervesystemet består af
  • Centralnervesystemet, der omfatter hjerne og rygmarv
  • Det perifere nervesystem, der omfatter de nerver, der fra hjerne og rygmarv fører ud i de indre organer, muskler og hud
 
Sarkoidose kan ramme alle dele af nervesystemet. Hyppigt er de små nerver i huden angrebet. Det kan også vise sig mest som betændelse i én enkelt nerve, der kaldes mononeuritis.
 
Det går for det meste ud over nerven til muskulaturen i ansigtet, som kaldes facialisparese. Det medfører halvsidig lammelse af ansigtsmusklerne og hængende mundvig og besvær med at lukke øjet. Andre perifere nerver kan også angribes med føleforstyrrelser og lammelser.
 
Når sarkoidose rammer centralnervesystemet (neurosarkoidose), kan det medføre en række forskellige neurologiske symptomer. Det kan være:
 
  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Føleforstyrrelser
  • Lammelser
  • Ændringer i personligheden (psykiske forstyrrelser)
  • Depression
  • Manglende koncentrationsevne
 
Lokalisation og udbredning af sarkoidose i centralnervesystemet vurderes ved en magnetisk resonans skanning (MR-skanning) af hjernen.
 
 
Træthed
 
Mange patienter føler sig trætte i starten af sygdommen. Hos de fleste forsvinder trætheden når sygdommen bedres. En del patienter med sarkoidose kan føle langvarig vedvarende træthed, selv efter at sygdommen er ”brændt ud”.Det kaldet kronisk træthedssyndrom.
 
Patienten føler sig træt, uoplagt og har svært ved at overkomme hverdagen og specielt udføre fysisk arbejde. Mange patienter fortæller, at de har en følelse af, at ”de ikke orker noget som helst”.
 
Trætheden hænger ikke altid sammen med sygdommens aktivitet og den egentlige årsag er ukendt.
 
 
Sundhedsfaglig redaktør: 
Nils Milman, speciallæge i intern medicin, lungemedicin og allergologi