Omkring 400 danskere får hvert år konstateret sarkoidose. Sygdommen er det, man betegner som en multiorgansygdom. Og så har den fået tilnavnet ”Den store imitator”, ganske enkelt fordi den på symptomer, billeder og i vævsprøver kan forveksles med flere andre lungesygdomme.
 

 Janne Møller: Speciallæge i Lungemedicin, Ph.d studerende, Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital

Hvad er sarkoidose?
Sarkoidose er en sygdom, som i princippet kan ramme alle organer, men som i over 90% af tilfældene skaber inflammation i lunger og lymfeknuder omkring lungerne. I sjældnere tilfælde rammer sarkoidose øjne, hud, hjerte, lever, centralnervesystem og andre organer. Netop fordi sygdomme kan ramme flere organer, har den betegnelsen multiorgansygdom.

Sarkoidose opstår, fordi immunsystemet bliver overaktivt. Det skaber inflammation i form af en betændelsestilstand med granulomer, som er små ansamlinger af irritationsbetændelse. Inflammationen kan danne arvæv og dermed skade organerne. Er lungerne ramt, kan det medføre, at de bliver mere stive, hvilket går ud over deres evne til at transportere ilt.

Sygdommen forekommer både hos mænd og kvinder – og typisk i alderen 20- 50 år. Hos nogle bliver det en kronisk lungesygdom, men for mange ”brænder sygdommen ud” efter nogle år, mens den hos andre kan blusse op igen.

Hvad er symptomerne på sarkoidose?
Sarkoidose er karakteriseret ved meget forskellige symptomer og sygdomsforløb. Tilhører man de over 90%, hvor lunger og lymfeknuder omkring lungerne er ramt, kan man opleve tør hoste, åndenød ved fysisk aktivitet og en form for stik og jag i brystet. Andre oplever en kronisk træthed, som kaldes sarkoidose fatigue. Derudover er der specielt i Norden flere, som oplever, at deres sarkoidose viser sig akut som Löfgrens syndrom. Det særlige ved Löfgren syndrom er hævelse i de store led, specielt ankler, forstørrede lymfeknuder ved lungerne og knuderosen i huden, som er rødlige ømme hævelser, oftest på benene.

Symptomerne er med andre ord mange, og kan minde om de symptomer, som man f.eks. også ser ved astma og hjertesygdomme. Særligt for sarkoidose er samtidig, at 50% af patienterne ikke har symptomer, og at sygdommen ofte opdages tilfældigt i forbindelse med andre undersøgelser.
 

Hvorfor får man sarkoidose?
Man ved ikke, hvorfor man får sarkoidose. Man antager, at patienterne er arveligt disponerede, og at der derudover kræves en udløsende faktor, som muligvis kan være bakterier, virus, eller støv. Der findes ingen kendt arvegang for sarkoidose, men hos ca. 15% af patienterne er der andre i familien, der har sygdommen. Sarkoidose er ikke livsstilsbestemt, og størstedelen af de patienter, der har sarkoidose, har fx aldrig røget.

Hvordan diagnosticerer man sarkoidose?
Diagnostikken af sarkoidose sker på hospitalet, og er en kombination af bl.a. røntgen, scanninger, blodprøver og vævsprøver. Har man sarkoidose, vil man i en årrække blive indkaldt til kontrol på hospitalet – også hvis man ikke har symptomer. Ved kontrollerne vil man blandt andet følge, om der er en forandring i de påvirkede organer.
 

Hvordan behandler man sarkoidose?
Man behandler sarkoidose med immundæmpende medicin, oftest prednisolon, som de fleste tåler. Ved at dæmpe det overaktive immunforsvar, begrænser man dannelsen af granulomer, som er de små betændelsesansamlinger. I første omgang får man behandlingen i 6-12 måneder. Kan man ikke trappes helt ud af prednisolon, vil man i mange tilfælde fortsætte med anden immundæmpende medicin, fordi prednisolon kan have bivirkninger som øget vægt og afkalkning af knoglerne.

Er ens lungevæv beskadiget med dannelse af arvæv , og har man nedsat lungefunktion på grund af sarkoidose, kan man ikke helbrede det. Der er dog gode muligheder for at have en god livskvalitet ved at undgå rygning, få en sund og varieret kost og være fysisk aktiv. Man kan ikke ændre på lungefunktionstallene gennem den fysiske aktivitet, men det giver bedre muligheder for at udnytte den lungefunktion, der er. Samtidig bliver kroppen stærkere, og mange oplever, at de får mere energi.