Hvordan stiller lægen diagnosen?

Der findes ingen specifik blodprøve- eller gentest, som kan bruges til at stille diagnosen sarkoidose.

Ved et røntgenbillede eller en CT-skanning af lungerne, ses typisk forstørrede lymfeknuder omkring lungeroden og luftrøret og infiltrater (skygger) af vekslende størrelse og udbredning i lungevævet

Blodprøver kan vise forhøjet serum angiotensin-converterende enzym og forhøjet serum interleukin-2-receptor. Forhøjet plasma calcium ses hos ca.7% af patienterne.

Hos nogle patienter med akut forløbende sarkoidose er symptomerne og røntgenbilledet af lungerne så typiske at man ikke behøver at tage vævsprøver for at stille diagnosen.

Hos de fleste patienter er det nødvendigt at tage vævsprøver for at få en sikker diagnose. Vævprøverne kan tages fra forstørrede lymfeknuder på hals, armhuler eller lyske eller sarkoidose elementer i huden. Hvis sygdommen er lokaliseret til lungerne vil man udføre en kikkertundersøgelse af bronkierne (bronkoskopi) hvor der tages vævsprøver fra bronkieslimhinden og evt. vævsprøver fra lungevævet.

Hvis der er forstørrede lymfeknuder ved lungeroden, tages der under ultralydvejledning med en tynd nål celleprøver fra lymfeknuderne (EBUS). Hvis vævprøverne viser granulomer som er ”typiske” for sarkoidose er diagnosen sikker.

Det er dog vigtigt, at lægen udelukker andre årsager til granulomer, først og fremmest tuberkulose, da denne sygdom kan give næsten samme vævsforandringer (granulomer) som sarkoidose.

Når man har stillet diagnosen sarkoidose, er det muligt at vurdere sygdommens udbredning i kroppens forskellige organer ved en røntgen CT-skanning eller en PET-skanning.