×
×

Symptomer på sarkoidose

Hos en del personer forløber sarkoidose uden symptomer, og diagnosen bliver stillet tilfældigt på et røntgenbillede af lungerne som led i en udredning for anden sygdom.
 
Symptomerne varierer meget fra patient til patient. Sarkoidose kan starte som en akut sygdom med:
 
  • Almen svækkelse
  • Træthed
  • Nedsat appetit
  • Vægttab
  • Feber
  • Knuderosen (blå-røde, ømme pletter på huden, oftest på ben eller arme)
  • Hævelse og smerter i de store led, fx ankel- og knæled
  • Hævede lymfeknuder på halsen, i armhulerne eller lysken
  • Regnbuehindebetændelse i øjnene
 
Når sygdommen begynder på denne måde, er man ikke i tvivl om, hvornår den er startet.
Hos andre patienter kommer sygdommen snigende og opdages måske først efter et eller flere år, hvor der allerede er opstået forandringer i flere af kroppens organer, oftest i lungerne.


Læs mere om de forskellige typer af sarkoidose.

 

Sundhedsfaglig redaktør: 
Nils Milman, speciallæge i intern medicin, lungemedicin og allergologi