×
×

Arv og testamente

Skriv bedre vejrtrækning ind i dit testamente

Bedre vejrtrækning er den bedste gave, du kan give den næste generation.

  • Du kan give bedre liv til mange. Du kan styrke og støtte mennesker, der lever med dårlige lunger
  • Du kan hjælpe både børn og ældre. Du kan skabe muligheder for, at mennesker kan mødes og hjælpe hinanden i en svær hverdag
  • Du kan støtte forskning, der redder liv ved bedre behandling og forebyggelse af lungesygdomme

Alt det kan du gøre ved at betænke Lungeforeningen i dit testamente.

 

Dit bidrag nytter

Lungeforeningen støtter forskning, forebyggelse og fællesskab. Du kan være med til at helbrede og forebygge lungesygdomme.

Når du skriver Lungeforeningen ind i dit testamente, er du med til at give liv og håb for fremtiden for alle lungepatienter i Danmark.

 

Din arv hjælper her og nu

Dit bidrag vil også være med til at støtte og styrke de mennesker, der allerede er ramt af lungesygdomme. De får både professionel hjælp og et fællesskab med mennesker i samme situation. For det er ensomt at være syg i lungerne. Og svært. Din arv kan lette livet for mange.

 

Sådan gør du

Når du skriver testamente, bestemmer du selv, hvem der skal arve dig. Du kan også have indflydelse på, hvem der skal arve din arveafgift.

I mange tilfælde er det muligt at give til et godt formål som lungesagen, uden at dine arvinger modtager mindre.

Kontakt Lungeforeningen og få gratis og uforpligtende rådgivning om at skrive testamente. Det er vigtigt, at du får hjælp til at finde rundt i reglerne, så dit testamente kommer til at passe præcis til dig og din situation. Det kan vi hjælpe dig med.

Ring til os på tlf. 60 37 73 13. Så sørger vi for, at du får en aftale med en advokat, som hjælper dig med at skrive dit testamente. Det er helt gratis og uforpligtende for dig.

Du kan også skrive til os på info@lunge.dk hvis du vil vide mere.

Vil du betænke Lungeforeningen uden at skrive testamente med en gave, kan du indbetale et beløb på reg. 4183 kontonr. 6400035

 

Spørgsmål?

Kontakt Louise Malling på e-mail mma@lunge.dk eller på direkte tlf. 53 50 58 56, hvis du har yderligere spørgsmål.