×
×

Løbe- og gå-program for dig med en lungesygdom



Løb og gang er aktiviteter, som du kan lave, når som helst og hvor som helst. Enten sammen med andre eller alene.

Det kræver kun et par gode sko og tøj, du kan røre dig i.


Sådan kommer du i gang med at løbe og gå

Det kan være en god idé at følge et program, hvis du gerne vil starte med at gå eller løbe.

Lungeforeningen har lavet et program. Download gå-og løbeprogram (PDF)


Om programmet

Fysioterapeut  Anne-Marie Thomsen har lavet programmet. Programmet er afprøvet af en række mennesker, som selv lever med en lungesygdom.


Er programmet for svært?

Hvis du synes, det er for svært, kan du nøjes med skiftevis at løbe et-to minutter og gå to minutter.

Det er bedre end ingenting.


Er det for nemt?

Hvis du synes, det er for let, kan du finde andre programmer på fx www.motion-online.dk

 

Kombinér din træning med træning af åndedrættet

Det er en rigtigt god idé at træne dit åndedræt ligesom det også er en god idé at træne din krop. Lungeforeningen har i samarbejde med fysioterapeut Lotte Paarup lavet en række videoer med åndedrætsøvelser, så du nemt kan komme i gang.

Find åndedrætsøvelser her


God råd til træningen

  • Træn på det tidspunkt på dagen, der passer dig bedst
  • Lad dig ikke stresse af andre, men pas dit eget tempo
  • Løb ikke lige efter du har spist
  • Tag evt. din hurtigtvirkende medicin inden – og måske igen efter 10-15 minutter
  • Husk at have gode sko på

Få flere tips og råd til din træning

 

Gode råd til løbetræning

Del træningen over to dage om ugen, men aldrig to dage i træk.

De dage du ikke løber, kan du gå en tur i stedet.

Husk at starte i langsomt tempo og lyt til din krop.

Hvis du føler dig meget træt, kan du sætte tempoet ned eller løbe mindre end programmet.

Hvis du bliver syg eller skadet, kan du gå et-to uger tilbage i programmet og starte langsomt op igen.

Når du træner vil du i starten normalt få ømme muskler.

Efter nogle uger vil din krop vænne sig til træningen.

Allerede efter to-tre uger vil du mærke, at det bliver lettere.


Har du spørgsmål eller behov for vejledning, er du velkommen til at kontakte Lungeforeningens rådgivning.