Emma Bjørn Wiwe er fysioterapeut, og har specialiseret sig i åndedrætsterapi. Hun bruger åndedrætsterapien som en del af sin samlede værktøjskasse, hvor hun kigger på kvaliteten i vejrtrækningen, ligesom hun undersøger bevægeligheden i resten af kroppen.

Vejrtrækningen er en stor kraft. Hvis den arbejder uhensigtsmæssigt, kan det være svært at opnå resultater ved at arbejde med andre dele af kroppen. Derfor er det en rigtig god indgangsvinkel at starte med at forbedre åndedrættet. Motion er vigtigt, men hvis åndedrættet ikke fungerer nogenlunde naturligt, kan det være svært og ubehageligt at træne, fortæller Emma Bjørn Wiwe.

Anspændte muskler kan stamme fra vejtrækningen
I sit arbejde ser Emma Bjørn Wiwe mange tilfælde af det, man kalder dysfunktionel vejtrækning. Det handler om, at der er gået kludder i åndedrættets arbejdsfordeling.

For mennesker med sygdom i lungerne, hvor lungerne ikke kan arbejde optimalt, betyder det, at andre dele af kroppen som for eksempel muskulaturen omkring ribben, bryst, nakke eller skuldre tager over, og forsøger at hjælpe lungerne med at ilte kroppen.

Det lyder umiddelbart smart, at andre muskler kan hjælpe med at øge dybden af en indånding, men problemet er, at det nye vejrtrækningsmønster kan gøre vejrtrækningen endnu mere besværet. Det skyldes, at du overanstrenger andre muskler omkring åndedrættet med det resultat, at de bliver irriterede eller stramme. Ligesom hvis du er anspændt i nakken og har svært ved at bevæge hovedet.

Årsagen til smerter i overkroppen hos lungepatienter kan hænge sammen med en dysfunktionel vejrtrækning. Emma Bjørn Wiwe ser også mange tilfælde, hvor folk uden lungelidelser har ondt i ryg, nakke eller skuldre, hvor det viser sig, at problemet bunder i en dysfunktionel vejrtrækning. Problemet kan opstå efter en infektion, som for eksempel en lungebetændelse eller COVID-19, men det kan også være en konsekvens af stress.

I åndedrætsterapi arbejder man derfor med at løsne op for alle musklerne, der spiller ind på åndedrættet. Jeg arbejder både manuelt med at udspænde muskulaturen og bindevævet, og giver patienterne skræddersyede åndedrætsøvelser med hjem, så de selv kan begynde at ændre deres vejrtrækningsmønster til det bedre, siger Emma Bjørn Wiwe.

Får kontrollen tilbage
Emma Bjørn Wiwe forklarer, at åndedrætsterapi også handler om, at man kan have en skæv opfattelse af sin krops formåen. Det betyder ikke, at du ikke forstår din egen krop. Det handler om, at de automatiske signaler fra nervesystemet til hjernen kan være slået ud af kurs.

Hvis du ikke kan få luft, bliver du skræmt, og det er forbundet med at miste kontrollen. Det får kroppen til at gå på autopilot og netop lave de uhensigtsmæssige vejrtrækningsmønstre, som du ikke selv er herre over. Her kan åndedrætsterapi hjælpe med at få kontrollen tilbage. Hvis du lærer at forstå åndedrættets mekanismer, og hvad det er, der sker, når du ikke kan få vejret, kan det også give mere følelse af kontrol, siger hun.

Hun fortæller, at mange af de lungepatienter, hun har haft i behandling med åndedrætsterapi, oplever, at de får færre anfald med åndenød.

For det første giver åndedrætsterapien mere kontrol over åndedrættet, så anfaldene bliver lettere at holde ud. Samtidig oplever lungepatienterne, at de kan bruge nogle af øvelserne, når de bliver ramt af åndenød, og dermed mindske ubehaget. Men åndenød kan også blive fremprovokeret af frygten for ikke at kunne få luft. Når man forstår, hvordan vejrtrækningen hænger sammen, mindsker man også angsten, forklarer Emma Bjørn Wiwe.

 

Åndedrætstræningen fortsætter derhjemme
For mennesker med lungesygdomme kan åndedrætsterapien lette vejrtrækningen og give mere overskud. For mennesker, der ikke har en lungesygdom, kan terapien helt fjerne den dysfunktionelle vejrtrækning. 

Kom i gang i dag med åndedrætsterapi-øvelser. 

Kort om dysfunktion vejrtrækning (respiration)
Når vi trækker vejret ind, er det hensigten, at vores lungers rumfang øges. Det sker primært ved hjælp af vores egentlige åndedrætsmuskel, mellemgulvet. Af forskellige årsager kan andre muskler forsøge at hjælpe til med at trække vejret. Det sker for eksempel ofte, hvis vejrtrækningen er udfordret af fx en lungesygdom. Det er dysfunktionel respiration, når andre muskler end åndedrætsmusklen tager for meget over og giver kroppen problemer med stiv brystkasse og forkortede åndedrætsmuskler.

Terapien kan ikke ændre på sygdommen i lungerne, men den kan mindske symptomerne, så du får mere overskud i hverdagen og kan slappe mere af i kroppen, fortæller Emma Bjørn Wiwe.

Når et forløb med en åndedrætsterapeut er slut, kan lungepatienterne selv fortsætte med at bruge øvelserne og det, de har lært.

Gennem åndedrætsterapien får lungepatienterne en bedre fornemmelse for deres vejrtrækning. På den måde kan de også mærke, hvornår de kan bruge de åndedrætsredskaber, de har fået lært, siger Emma Bjørn Wiwe.