×
×

Lungebarn - for familier med lungesyge børn og unge

Lungebarn - Lungeforeningen

Hvem er vi?

Vi er et netværk startet af Lungeforeningen og oprettet i samarbejde med forældre til lungesyge børn og unge. Familierne bruger netværket til erfarings- og idéudveksling.

 

Hvad gør vi?

  • Vi hjælper nye familier med information og vejledning i samarbejde med Dansk Børne Lunge Center (DBLC) på Rigshospitalet
  • Vi arrangerer møder og aktiviteter med socialt og sygdomsfagligt indhold
  • Vi giver mulighed for netværk for både børn, unge og forældre


Hvad kan vores netværk bruges til?

  • Tale med andre, som har børn med lignende sygdomme
  • Få indblik i, hvordan et sygdomsforløb kan være
  • Udveksle fakta og data i forbindelse med dit barns sygdom og behandling
  • Få ideer og gode råd til forskellige problemstillinger fra hverdagen
  • Få legekammerater/venner til dit syge barn, som måske er isoleret
  • Få inspiration til et godt familieliv - også med et barn med en lungesygdom


Hvem kan være med?

Netværket er etableret i 2011, og ALLE er velkomne. Meld dig ind, hvis:

  • Dit barn for nyligt har fået konstateret en lungesygdom
  • Dit barn har været lungesyg i mange år
  • Du/I har brug for det, vi kan tilbyde, men ikke har overskud til at bidrage
  • Du/I har tid og overskud til at yde en indsats, stor eller lille, som frivillig i netværket

 

Vil du være med i netværket?

Så meld dig ind i Lungeforeningen og send efterfølgende en mail til medlem@lunge.dk om, at du gerne vil være med i Lungebarn netværket.

Categories: 
Region: 
Landsdækkende