×
×

Lungeforeningen før og nu

16. januar 1901 blev "Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse" stiftet.

Senere hen skiftede navnet til "Danmarks Lungeforening" og senere igen til "Lungeforeningen".

 

Lungesagen er stadig top-aktuel

I løbet af de over 110 år er der sket en stor udvikling både teknologisk og samfundsmæssigt, og det er en meget anderledes tid, vi i dag lever i, end da Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse oprindeligt blev stiftet i 1901.

I dag er lungesagens berettigelse stadig i høj grad til stede. Omkring 600.000 danskere lever med en kronisk lungesygdom, og alt for mange ved det ikke selv. Fx lever 320.000 danskere med KOL, men kun halvdelen er klar over, at de har sygdommen. Ca. 325.000 voksne danskere har astma. Flere end 100.000 børn i Danmark lider af en lungesygdom. Derfor er der stadig brug for en stor opmærksomhed på lungesygdomme blandt politikere og i samfundet generelt.

Lungerne får, til trods for at det er et livsvigtigt organ, ikke den opmærksomhed i samfundet og i medierne, som de burde. Lungeforeningens arbejde for lungesagen i dag er derfor fortsat meget vigtigt. Det handler om tidlig opsporing og klare retningslinjer for udredning og behandling af lungesygdomme i såvel almen praksis som hospitalsvæsenet.

Det handler om bedre muligheder for rehabilitering af de mennesker, der lever med lungesygdomme tæt inde på livet. Det handler om mere forskning og forbedrede behandlingsmuligheder. Og det handler om at hjælpe lungepatienter og deres pårørende til et bedre liv med en kronisk sygdom inde på livet gennem viden, værktøjer og fællesskaber.

Ligesom i 1901 er viden, opmærksomhed og forståelse vigtige ingredienser, der gør os i stand til at handle.

 

Det hele startede med

Korpslæge Holger Rørdam og læge Carl Lorenzen startede i samarbejde med grosserer Emil Vett foreningen "Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse" 16. januar 1901.

Og der var hårdt brug for foreningen, for ved århundredeskiftet var der 6.000 nye tuberkulosetilfælde om året i Danmark, og en tredjedel af dem med dødeligt udfald. Det var et meget alvorligt samfundsproblem, og der var også en stor social slagside forbundet med sygdommen.

Det var fortrinsvist de fattige, der blev ramt af sygdommen, fordi levevilkårene var trængte, og hygiejnen var dårlig.

 

Lorrainekorset og høstblomsten

Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse arbejdede med tidlig opsporing, hvor røntgenbiler kørte landet tyndt for at tage røntgenbilleder af borgerne.

Foreningen lavede også forebyggende aktiviteter fx ved hjælp af påbudsskilte med teksten ”Spyt ikke på fortovet”, der bar Lorrainekorset, det er det internationale symbol for tuberkulose, og havde til formål at mindske smittefaren. Skiltet blev sat op på husmure i større danske byer, hvor der var mest tuberkulose.

Nationalforeningen forsøgte at opnå politiforbud mod mænds uvane med at spytte på fortovet, i sporvogne ja selv i kirker for at begrænse smittefaren. Det lykkedes ikke, og derfor fremstillede man altså i 1913 skiltet, der den dag i dag stadig huskes af mange.

Derudover støttede Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse forskning, ligesom Danmarks Lungeforenings Fond gør det i dag. Og Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse administrerede boligforeninger rundt om i landet, så man sikrede gode boligforhold til de sygdomsramte. Derudover ejede og drev foreningen flere kystsanatorier rundt om i landet, som tilbød pleje og behandling.

Sanatorierne blev finansieret via offentlig og privat støtte og ved salg af ”høstblomsten” – en lille nål med en papirblomst, som blev solgt for 10 øre pr. stk.

Høstblomsten er i Lungeforeningens logo

 

Tuberkulosens tilbagetog

Alle kystsanatorier blev senere solgt, da behovet ikke længere var til stede, undtaget ét. 

Det næstsidste sanatorie, Skørping Hospital, blev solgt i 1990, mens kystsanatoriet ved Hjerting i Sønderjylland forblev som det eneste på foreningens hænder. I dag resterer således kun Hjerting Kystsanatorie, der drives for Dansk Sundhedstjeneste i Sydslesvig, hvor børn, primært fra det danske mindretal, men også fra danske kommuner, kan få pusterum fra hverdagen.

 

Lungeforeningen i dag

I 2015 fusionerede to af de største og ældste lungeforeninger i Danmark, nemlig LungePatient.dk og Danmarks Lungeforening, og foreningen hedder nu Lungeforeningen.

 

Litteraturliste

  • Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse. Beretning om Virksomhed fra 1901og frem (årsberetninger
  • Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse1901-16. januar-1951, af  E. Schelde Møller
  • "Hvad enhver tuberkulosepatient bør vide", pjece udg. af Nationalforeningen for Tuberkulosens Bekæmpelse
  • Om 100 år er alting glemt. 100 års jubilæum, af Claus Arboe-Rasmussen. Auggustenborg 2000
  • Lungeforeningen Boserup Minde 1903-2003 - www.lungepatient.dk og LungePatient.dk - historien bag
  • Livet med skyggen, Erna Lorenzen. Lynge 1991
  • Kystsanatoriet i Hjerting - børn 90 år af Aja Høy-Nielsen. Fra Ribe Amt 2006 og Om Kystsanatoriet i Hjerting
  • Tuberkulose som folkesygdom - indsats og omkostninger 1900-1962, af Aja Høy-Nielsen.  Esbjerg Byhistoriske Arkiv 2011

I bogen "Tuberkulose som folkesygdom - indsats og omkostninger 1900-1962, af Aja Høy-Nielsen.  Esbjerg Byhistoriske Arkiv 2011" findes en oversigt over kilder og litteratur om tuberkulose, sanatorier, lovgivning m.v.