
Testamente kan godt virke som en overvældende opgave. Det behøver ikke at være så kompliceret. Her er fire trin, som vi anbefaler at du går igennem:
- Lav en liste over, hvad der er vigtigt for dig, når dine midler skal fordeles, efter du er gået bort. Er der for eksempel bestemte mennesker, der skal arve særlige genstande? Eller er der flere organisationer, du gerne vil betænke? Gør klart, hvad der er vigtigt for dig.
- Aftal en tid med en advokat. Hvis du overvejer at betænke Lungeforeningen i dit testamente, stiller vi gratis og uforpligtende en advokat til rådighed. Du kan kontakte indsamlings- og kommunikationschef Louise Malling på lm@lunge.dk, og så vil hun sætte dig i kontakt med vores dygtige advokat.
- Mød advokaten. Og hav gerne din liste fra punkt ét med. Advokaten sørger for, at dine ønsker bliver formuleret i testamentet, så der ikke er tvivl om, hvordan din arv skal fordeles. Advokaten sørger også for, at dit testamente overholder alle lovmæssige krav, og sidst men ikke mindst gør advokaten testamentet klar til underskrift hos notaren.
- Få testamentet underskrevet og registeret hos notaren. Notaren gennemgår testamentet sammen med dig. Derefter bliver dit testamente indført i Centralregisteret for Testamenter, hvor det opbevares, indtil det aktiveres.
Har du spørgsmål om arv og testamente, så kontakt kommunikations- og indsamlingschef Louise Malling på lm@lunge.dk