Historie

Der var engang...
16. januar 1901 blev Danmarks Lungeforening stiftet under sit daværende navn ”Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse”. Foreningen blev stiftet på vegne af korpslæge Holger Rørdam og læge Carl Lorenzen i samarbejde med grosserer Emil Vett. Og der var hårdt brug for foreningen, for ved århundredeskiftet var der 6.000 nye tuberkulosetilfælde om året, og en tredjedel af dem med dødeligt udfald.
Det var et meget alvorligt samfundsproblem, og den sociale slagside ved sygdommen var ikke til at overse. Det var fortrinsvist de fattige, der blev ramt af sygdommen, fordi levevilkårene var trængte og hygiejnen var dårlig.

Danmarks Lungeforening bekæmpede sygdommen på flere forskellige niveauer. Lige fra tidlig opsporing, hvor røntgenbiler kørte landet tyndt for at tage røntgenbilleder af borgerne, til den mere forebyggende indsats ved hjælp af påbudsskilte med teksten ”Spyt ikke på fortovet”, der havde til formål at mindske smittefaren. Skiltet blev opsat på husmure i større danske byer, hvor der var mest tuberkulose. Det lykkedes ikke Nationalforeningen at opnå politiforbud, mod mænds uvane med at spytte på fortovet, i sporvogne ja selv i kirker, og derfor fremstillede man i 1913 det skilt, der den dag i dag huskes af mange.
Derudover støttede foreningen forskning, ligesom det er tilfældet i dag. Og foreningen administrerede boligforeninger rundt om i landet, så man sikrede gode boligforhold til de sygdomsramte. Derudover ejede og drev man flere kystsanatorier rundt om i landet, som tilbød pleje og behandling. Sanatorierne blev senere solgt fra, da behovet ikke længere var til stede, men Kystsanatoriet ved Hjerting i Sønderjylland forblev som det eneste på foreningens hænder. Her kan lungesyge eller overvægtige børn fra det danske mindretal få en tiltrængt pusterum fra hverdagen.

Tuberkulosens tilbagetog
Med tuberkulosens tilbagegang blev sanatorier og kysthospitaler solgt. Som det næstsidste blev Skørping Hospital solgt i 1990. I dag resterer kun Kystsanatoriet ved Hjerting, der drives for Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig, og hvor børn med luftvejsproblemer fra det danske mindretal i Sydslesvig får et 8-ugers ophold i gode og sunde omgivelser.

Selvom vi lever i en anden tid
I løbet af de 110 år er der sket en gevaldig udvikling både teknologisk og samfundsmæssigt, og det er en meget anderledes tid, vi lever i, end da foreningen oprindeligt blev stiftet i 1901. Men lungesagens berettigelse er stadig i høj grad til stede. Der er ca. 430.000 danskere, der lider af den alvorlige lungesygdom Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), og mere end halvdelen uden at vide de har sygdommen. Derfor er der stadig brug for en stor opmærksomhed blandt politikere og i samfundet generelt for KOL.

Lungerne får, til trods for at det er et livsvigtigt organ, slet ikke den opmærksomhed i samfundet og i medierne, som de burde. Danmarks Lungeforenings arbejde for lungesagen er derfor fortsat meget vigtigt. Det handler om tidlig opsporing og klare retningslinjer for udredning og behandling af lungesygdomme i såvel almen praksis som hospitalsvæsenet. Det handler om bedre muligheder for rehabilitering af de mennesker, der lever med lungesygdomme tæt inde på livet. Og det handler om mere forskning og forbedrede behandlingsmuligheder. Ligesom i 1901 er viden, opmærksomhed og forståelse vigtige ingredienser, der gør os i stand til at handle.