×
×

Helsingør Træningsnetværk - Mandagshold

Adresse: 
Birkedalsvej 35a, 3000 Helsingør

Kom til træning i Sundhedshuset hver mandag fra kl 16.15 til 17.15.

Har du KOL eller en anden kronisk lungesygdom, er motion en afgørende faktor for, at dagligdagen på mange måder kan blive nemmere at komme igennem. Det er en del af behandlingen af din lungesygdom.

Træning og motion gør din kondition bedre. Dine muskler bliver stærkere og din udholdenhed bliver bedre. Du kan ikke forbedre din lungefunktion ved træning, men du kan blive bedre til at udnytte den lungefunktion,
du har. Når du træner, vil du forbedre din vejrtrækning, for dine lunger bliver mindre belastede ved fysisk arbejde. Du oplever, at din vejrtrækning bliver bedre, og at du bliver mindre forpustet.

Derfor bør alle mennesker – også lungesyge – leve så fysisk aktivt så muligt.

Træningen vil bestå af opvarmning, konditions- og styrketræning samt afspænding – og vil blive tilpasset den enkeltes formåen.

Ud over at gøre noget godt for dig selv og din lungefunktion, må du ikke glemme det sociale aspekt ved at træne med andre, så kom glad og lad os få en hyggelig træningstime sammen om mandagen. Hvis vejret tillader det, kan vi træne udendørs.

Der er omklædningsmuligheder, hvis du ønsker det.

Husk træningssko til indendørs brug samt din vandflaske.
Som medlem af Lungeforeningen er dette tilbud p.t gratis for dig.

Paul og Mette Stilling står klar til at møde DIG.

Vi mødes lige indenfor hovedindgangen i Sundhedshuset.  

Træningen foregår i Sundhedshuset Træningssal G, Birkedalsvej 35a, 3000 Helsingør

Der er ingen tilmelding, og tilbuddet er lige nu gratis for dig, som medlem af Lungeforeningen.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte tovholder:  Paul Stilling paul.stilling@gmail.com Tlf.: 20 99 24 02 

Zoom ud og ind ved at klikke på + og - i venstre hjørne af kortet: 
Categories: 
Region: 
Hovedstaden