×
×

Lyngby-Taarbæk Netværksgruppe

Printer-friendly version

Lyngby-Taarbæk netværksgruppe blev oprettet i slutningen af 2020. 

Netværksgruppen er tænkt som hhv. et mødested for mennesker med lungesygdomme samt en selvhjælpsgruppe for mennesker med lungesygdomme og pårørende

Selvhjælpsgruppe for pårørende til mennesker med lungesygdom                                                                 
I en coronatid, hvor lungesyge er særligt udsatte, kan vi som pårørende tale med andre om, hvordan vi kommer igennem dagligdagen på godt og ondt. Hvad tør vi deltage i? Tør vi se vores familie. Hvilke udfordringer giver det med at holde afstand i forbindelse med disse aktiviteter. Hvad med julen osv. Også erfaringer med vaccination og bivirkninger, når den bliver iværksat, kunne være interessant at drøfte. I det hele taget løst og fast om dagligdagens problemer. Gruppen er tænkt som en opmuntring og støtte for de enkelte deltagere ved at få input fra andre, måske grine lidt og forståelse for at man ikke er alene om at slås med problemerne. 

Det er planen, at gruppen mødes én gang om måneden – foreløbig mødes vi virtuelt.    

Er du interesseret i at være med i selvhjælpsgruppen for mennesker med lungesygdomme og pårørende, kontakte da Annelise Fornæs på mail: fornaeslise@gmail.com eller tlf. 28 56 68 14. Indtal evt. en besked.

Hvad laver vi?
I netværksgruppen vil vi gerne mødes om faglige oplæg, sociale arrangementer og at høre om hinandens liv. Det er ønsket, at netværksgruppen kan danne ramme om fx motionsaktiviteter, gåture eller foredrag om diverse emner.

Vi vil meget gerne have flere med til at planlægge kommende aktiviteter. Er du interesseret i at være med eller har idéer til indhold eller aktiviteter på netværksmøderne, kontakt da Ellen Boye Nielsen (ellbonni@gmail.com).

Categories: 
Region: 
Hovedstaden