×
×

Sådan kontakter vi dig

Sådan kontakter vi dig

Lungeforeningen har i gangsat forskellige aktiviter for at samle penge ind til patientstøtte og forskning i lungesygdomme.

 

Er du blevet ringet op af os?

Lungeforeningen ringer med jævne mellemrum til private husstande og til vores medlemmer. Det gør vi for at bede flere om at melde sig ind i foreningen eller give et månedligt bidrag. Medlemskaber og bidrag er med til at støtte forskningen, oplysningsaktiviteter og vores generelle arbejde for sundere lunger.

Forskning i lungesygdomme skaber ny, vigtig viden og er med til at løse mange af lungesygdommenes gåder. Gennem forskning kan vi blive bedre til at forebygge, diagnosticere og behandle sygdomme. Men forskning koster mange penge og tager tid. Vi har derfor hårdt brug for bidrag, så vi kan intensivere indsatsen og lægge langsigtede planer.

Det er naturligvis helt frivilligt, om du gerne vil støtte med månedlige bidrag eller et bidrag på girokort, og Lungeforeningen er taknemmelig for alle former for bidrag.

Vi samarbejder med et eksternt telemarketingfirma, The Call Company, som følger de etiske retningslinjer for branchen og gennemfører alle samtaler på en høflig og respektfuld måde. Læs mere om vores samarbejdspartner på www.thecallcompany.dk

 

PBS - derfor beder vi dig oplyse CPR- og kontonummer

Du vil som hovedregel blive tilbudt at oprette en Betalingsservice-aftale (PBS) med det samme. På den måde får Lungeforeningen mulighed for at spare på administrationsudgifterne, så så mange penge som muligt går til arbejdet for sundere lunger.

For at oprette en Betalingsservice-aftale er det nødvendigt at oplyse kontonummer. Og for at opnå skattefradrag for din støtte, skal du oplyse dit CPR-nummer. Du kan til hver en tid stoppe dit bidrag via din bank eller via Lungeforeningen, hvis du ikke længere ønsker at bidrage.

Det er normal praksis at bede om kontooplysninger og cpr-nummer i telefonen for at tilmelde et støttemedlemskab til Betalingsservice – en praksis som mange humanitære organisationer i dag benytter.

Ifølge Betalingsservice kan det ikke misbruges, når man opgiver personfølsomme oplysninger i telefonen.

 

Vi følger retningslinjerne

Lungeforeningen er medlem af ISOBRO (Indsamlingsorganisationernes Brancheforening) og følger branchens indsamlingsetiske retningslinjer.

Indsamlingsetiske retningslinjer for medlemmer af ISOBRO

Kontakt

Vil du vide mere eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Louise Malling, indsamling- og marketingschef i Lungeforeningen på tlf. 35 25 71 73, lm@lunge.dk

Kategori: