×
×

Fællesskaber gør mænd stærke

Mandag 13. juni 2013 starter Mændenes Sundhedsuge og kører hele ugen igennem frem til søndag 19. juni 2013, sætter kommuner, organisationer og foreninger fokus på mænds sundhed.

I Men's Health Week 2016 er der over 100 arrangementer landet.    

 

Åbningskonference i dag

Forum for Mænds Sundhed afholder i anledning af Men’s Heath Week en konference 7. juni i København.

På Konferencen taler Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, Svend Aage Madsen, Regitze Siggaard, Mie Møller Nielsen og Ilja Sabaj-Kjær m.fl.

 

Hvorfor mænd og sundhed?

Danske mænd lever 3-5 år kortere end danske kvinder og er mere ramt af alvorlige sygdomme.

Dette skyldes fx at mændene opdager sygdomme for sent, og at sundhedsvæsenet ikke er opmærksomt på mændenes særlige behov.

Tema for Mens Health Week  2016 er Mænds sundhed og fællesskaber og det er der god grund til:

Mange mænd er ikke så gode til at gå ud og skabe sociale kontakter. De skal være i en sammenhæng, hvor de oplever at de laver noget sammen, som i sig selv giver social kontakt, mens mange kvinder kan mødes for bare at være sammen.

Konsekvensen kan være at mænd kan opleve ensomhed og det har betydning for deres helbred og sundhed.

 

Lungeforeningen støtter op om Forum for Mænds Sundhed

Arbejdspladsen er et vigtigt fællesskab for mange mænd og en vigtig arena for at nå mænd med tilbud om sundhed.

Derfor arbejder Lungeforeningen ifølge direktør Anne Brandt naturligvis også med lungesundhed på arbejdspladsen.

- Lungeforeningen bidrager til mænds sundhed ved at deltage i mange aktiviteter og partnerskabsprojekter, hvor vi er med til at udvikle helt nye metoder til at nå mændene og støtte dem fx i rygestop og lære dem mere om lungesundhed. Vi opfordrer til, at man passer godt på sine lunger og ser et stort potentiale i, at arbejdspladserne sætter sundhedstjek i system, fordi det vil mændene rigtigt gerne deltage i, siger Anne Brandt.

Læs mere om Men's Health Week på www.sundmand.dk

 

Projekter om lungesundhed på arbejdspladsen

Lungeforeningen arbejder med lungesundhed på arbejdspladsen i følgende projekter:

  • Mit Gode Liv – i samarbejde med bl.a. Hjerteforeningen og Arla

  • Et Friskt Pust – i samarbejde med 3F

  • Sundhed i Gear – i samarbejde med bl.a. Dansk Metal

  • Flere Røgfri Københavnere – i samarbejde med Københavns Kommune, Røgfrit København 2025