×
×

KOL-behandling i Grindsted bedst

Jydske Vestkysten, 15. december 2014:

Nogle gange er småt bedre end stort. Det kan fire medarbejdere på Grindsted Sygehus' KOL-afdeling tale med om. De er tilsammen netop kåret som landets bedste afdeling for patienter med lungesygdommen KOL. De er glade, overraskede og en smule mistroiske. Hvordan har nogen lagt mærke til deres indsats, og så oveni købet vurderet den til at være Danmarks bedste?

Det er avisen Dagens Medicin, der hvert år har denne kåring af "Danmarks Bedste Hospital".

- Det er et fantastisk flot resultat af et stærkt team i Grindsted, siger specialeansvarlig overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Torben Tranborg i en pressemeddelelse fra Sydvestjysk Sygehus.

Prisen for den bedste KOL behandling er Grindsteds ene og alene. Især fremhæves nærheden til patienterne som en årsag.

- Vi har en fordel af at være en lille enhed. Der er færre mennesker involveret, så hvis der sker fejl, så er det lettere at finde dem og sikre, at de ikke gentager sig, forklarer afdelingslæge Nada Knezevic i en pressemeddelelse fra Sydvestjysk Sygehus.

Danmarks Lungeforening ønsker alle medarbejdere på Grindsted Sygehus' KOL-afdeling tillykke med kåringen som landets bedste.

Læs hele artiklen KOL behandlingen i Grindsted kåret som Danmarks bedste på jv.dk

Læs mere om
KOL
Rådgivning i Lungeforeningen