I Region Midtjylland er de gået sammen om at blive klogere på langtidseffekterne for personer, der har været indlagt med COVID-19. Målet er at være bedre stillet i fremtiden ved en eventuel ny bølge af coronavirus eller en lignende virus.
Med et studie som det her kan vi blive bedre rustet, hvis der skulle komme en ny bølge af virus over os eller en anden lignende infektion. Samtidig er det lægefagligt også vigtigt at få et indtryk af varig skade ved sygdommen, hvis der er det.
Der er endnu ingen, der ved, hvordan det på lang sigt går med personer, som har været ramt af COVID-19. Kan det have konsekvens for eksempelvis lungekapaciteten, den fysiske kapacitet eller livskvaliteten? Det skal et nyt studie i Region Midtjylland være med til at undersøge og dermed klarlægge, om der kan ske varige mén efter at være ramt af en COVID-19 sygdom. Det nye studie har fået stor opbakning fra regionens lungemedicinske afdelinger, som skal være med til at indsamle data.
– Det er et unikt projekt, da vi samarbejder på tværs af hele regionen. I løbet af en uge havde vi tilkendegivelser fra alle lungemedicinske afdelinger om, at de gerne vil deltage, så det er meget positivt, fortæller Elisabeth Bendstrup, der er overlæge på Aarhus Universitetshospitals lungemedicinske afdeling og tidligere rådgiver i Lungeforeningen.
Studiet dækker bredt
I alt forventes 216 patienter i Region Midtjylland at blive inviteret til at indgå i projektet, og håbet er, at så mange som muligt vil deltage.
– Vi ønsker at få en bred dækning og inviterer både personer, der har været indlagt på intensivafdeling og dem, der har været indlagt på almindelig sengeafdeling. Aldersgruppen er fra 18-85 år, og vi håber, at den brede dækning kan give os et helhedsbillede af effekterne på flere forskellige parametre, fortæller Elisabeth Bendstrup.
De forskellige parametre, som studiet undersøger, bygger på et ønske om at blive klogere på både fysiske og psykiske konsekvenser af sygdommen. De fysiske konsekvenser måles ved blandt andet at undersøge lungefunktionen, foretage en gangtest, lave scanninger og undersøge kognitive forstyrrelser som eksempelvis dårligere hukommelse. De psykiske konsekvenser undersøges gennem samtaler med patienterne. Det sker med fokus på blandt andet at undersøge konsekvenser for livskvaliteten. Er der opstået angst eller depression, og har det haft socioøkonomiske konsekvenser – såsom mistet arbejde.
– Vi forsøger at have så mange aspekter med, som kan give mening, så vi står med et resultat efterfølgende, der kan give et bredt billede af langtidseffekterne. Samtidig giver samtalerne med patienterne også mulighed for, at vi kan henvise dem til behandlingstilbud med det samme, hvis vi ser et behov for det undervejs i studiet, fortæller Elisabeth Bendstrup.
Både langsigtet og kortsigtet
Selve studiet ser på effekterne af COVID-19 ad to omgange. Første gang er tre måneder efter indlæggelse med COVID-19 og anden gang er 12 måneder efter indlæggelsen.
– Efter de tre måneder ser vi på, om der har været nogle umiddelbare konsekvenser af sygdommen. Et år efter udskrivelsen undersøger vi, om de har haft nogle varige mén på baggrund af sygdommen, siger Elisabeth Bendstrup, der ser frem til at følge med i studiets resultater.
– Med et studie som det her kan vi blive bedre rustet, hvis der skulle komme en ny bølge af virus over os eller en anden lignende infektion. Samtidig er det lægefagligt også vigtigt at få et indtryk af varig skade ved sygdommen, hvis der er det. Hvis man kan finde ud af, hvem der er i risikogruppen for at få varige skader, kan det give bedre muligheder for at sætte tidligt ind med den rette behandling i fremtiden.
Hold dig opdateret med sidste nyt om corona-situationen og tilmeld dig Lungeforeningens særudsendelser.