×
×

Organdonationsdag - organdonor.dk

Har du og din familie endnu ikke har taget stilling til, om I vil være organdonorer?

Så er hele uge 40 op til Organdonationsdag lørdag 8. oktober 2016 en oplagt mulighed for at tage hul på emnet og få stillet en række spørgsmål, du kan tale med familien om. 

Hvad kan jeg donere efter min død? Kan børn modtage organer fra voksne? Hvem kan donere? Hvem kan modtage? Bliver pårørende altid spurgt?

Se spørgsmål og svar om organdonation her

Stil spørgsmål, tal med familien og tag stilling
Organdonationsdagen er en international dag, som har fundet sted siden 1996. Forskellige europæiske storbyer skiftes til at have værtsskabet for dagen, og på tværs af Europa foregår der i uge 40/8. oktober en masse satellitevents, som sætter fokus på organdonation.

Med de forskellige events skaber Organdonationsdagen rum for dialog og debat om organdonation. Samtidig er dagen en anerkendelse af alle organdonorer, deres familier, de transplanterede, deres pårørende og de sundhedsprofessionelle, som alle har organdonation tæt på i deres personlige liv eller arbejde.

I 2016 deltager Danmark for første gang i Organdonationsdagen. Det er et led i Den Nationale Handlingsplan for Organdonation, at Danmark fremover afholder en årlig Organdonationsdag anden lørdag i oktober.

Følg med her, og læs om de mange initiativer og events på organdonationsdagen

Du kan sætte et badge på dit profilbillede og være med til Organdonationsdagen uge 40 / 8. oktober.

35 – 40 får nye lunger hvert år
Lungetransplantation har været foretaget i Danmark siden januar 1992. I gennemsnit får 35–40 patienter om året nye lunger. Det er meget forskelligt, hvor længe man kan leve med sine nye lunger, men nogle lever i op til 20-25 år eller mere.

Læs mere om Livet som transplanteret

Events på Organdonationsdagen
Lungeforeningen bakker op om Organdonationsdagen, og vi følger med i alle aspekter omkring organdonation og lungetransplantation: antal danskere tilmeldt donorregisteret, udvikling i teknologien, den avancerede lægekunst og sygepleje, de internationale samarbejder samt patienter og pårørendes oplevelse af forløbene. 

Se det nationale program for Organdonationsdagen og hvor du kan deltage i events.

Læs mere
Fakta om lungetransplantation
Organdonation
Brug 60 sekunder på at hjælpe andre