×
×

Hæder til børnelungelæger

Børnelungefonden hædrer børnelungelæger

Børnelungefonden og selskabet for børnelunge- og børneallergilæger DSPAP (Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi) hædrede ved deres årsmøde 19.-20. januar 2018 børnelungelæger med priser for deres spændende forskningsprojekter.

Ved samme lejlighed overrakte og markerede Børnelungefonden også formelt uddeling af forskningsmidler på i alt 6 mio. kr. til fem forskningsprojekter i børnelungesygdomme, som stammer fra Team Rynkeby Skoleløbet i 2017 .

 

Uddeling af priser

Læge Mathias Holgersen fra Dansk Børnelungecenter modtog prisen for bedste frie foredrag, hvor han præsenterede nye metoder til måling af nasal NO hos børn med den sjældne medfødte genetiske defekt i fimrehårene kaldet primær cilie dyskinesi (PCD).

Læge og Ph.d. Elisabeth Søgaard Christiansen fra Syddansk Universitet, modtog prisen for bedste poster på DSPAPs årsmøde. Her præsenterede hun sin forskning om sensibiliseringsmønstre tidligt i livet hos børn med astma og høfeber (Rhinokonjunktivitis) i 14 års-alderen.

Læge og Ph.d. Frederik Buchvald fra Dansk Børne Lungecenter, Rigshospitalet modtog et rejselegat til dækning af udgifter i forbindelse med studiophold på Hannover University Hospital.

Bestyrelsesformand for DSPAP, Thomas Houmann Petersen glædede sig over årsmødet, som havde det største antal  i mange årpå små 100 delegerede.

- Jeg er utrolig tilfreds med den store interesse og udvikling af faget, og det har stor betydning, at årsmødet også blev rammen om denne særlige opbakning, som fremmer forskningsinteressen og hædrer de kolleger, der finder tid og ressourcer til dette i deres dagligdag, siger han.

 

Store forskningsuddelinger fra Børnelungefonden

DSPAPs årsmøde dannede også rammen for den officielle overrækkelse af støtte på i alt 6 mio. kr. til fem forskningsprojekter i børnelungesygdomme (billedet ovenfor).

Læs mere om de fem forskningsprojekter her

Uddelingen stammer fra velgørenhedsløbet Team Rynkeby Skoleløbet, hvor 115.000 danske skolebørn fra 328 skoler i 2017 løb 10,4 millioner kr.ind til Børnelungefonden.

Til at overrække priserne fra Børnelungefonden var Anne Brandt, som er direktør i Lungeforeningen og næstformand for Børnelungefonden, og projektleder i Børnelungefonden, Mathias V. Nielsen.

 - Det har været en fornøjelse at deltage i DSPAPs årsmøde og opleve engagementet fra eksperterne på børnelungeområdet. Samtidig er jeg utrolig glad for også at mærke, at lægerne her faktisk gerne vil hjælpe med at samarbede om at få flere skoler til at deltage i Team Rynkeby Skoleløbet 2018, da indsatsen i sig selv vil bidrage til det store oplysningsarbejde, siger Anne Brandt.

Mathias V. Nielsen kunne med stor entusiasme fortælle lungelægerne, at Team Rynkeby fonden også i 2018 vil donere indsamlingen fra skoleløbet til Børnelungefonden. 

Team Rynkeby Skoleløbet finder sted fredag 23. marts 2018.

Hvis en skole nær dig endnu ikke er tilmeldt Team Rynkeby Skoleløbet, så kan du tilmelde den her team-rynkeby.dk/tilmeldskole. Tilmeldingsfristen er 2. februar 2018.

Se tilmeldte skoler her team-rynkeby.dk/tilmeldteskoler.

Se film om Team Rynkeby Skoleløbets støtte til Børnelungefonden

Læs mere på www.team-rynkeby/skoleloebet

 

Børnelungefonden uddelte

Priser og legat blev sponsoreret og uddelt af Børnelungefonden, der er stiftet på initiativ af Lungeforeningen i 2014.

Børnelungefonden støtter forskning, uddannelse og oplysning om børnelungesygdomme.

Samtidig støtter Børnelungefonden aktiviteter, der støtter og hjælper lungesyge børn og deres familier i en hverdag præget af alvorlig sygdom.

Se film om Børnelungefonden