×
×

Rygestop ved emfysem

Hvis du er ryger og bliver diagnosticeret med emfysem, bør du kraftigt overveje at stoppe med dette. Det gælder uanset, om du ryger cigaretter, pibe, vandpibe, elektroniske cigaretter eller andet tobak.

Stopper du med at ryge, kan du undgå at miste mere af din lungefunktion. Du vil fortsat have det, man kalder en aldersbetinget tab af lungefunktionen, men det har alle mennesker - raske som syge. 
 
Når du stopper med at ryge, sikrer du at: 
  • Din åndenød og hoste vil blive mindre
  • Der dannes mindre slim, og du vil hoste mindre
  • Dine lunger får ikke så nemt infektioner, som hvis du ryger
  • Du får en bedre kondition, du bliver mindre træt og får mere energi, fordi ilten får nemmere ved at blive transporteret rundt i dit blod
  • Du stopper de ødelæggende processer, som tobakken har sat i gang nede i dine lunger
Brug for hjæp til rygestop?
Har du brug for hjælp og rådgivning til et rygestop, kan du altid kontakte Lungeforeningens fysioterapeut og rygestoprådgiver, Agnete Haarder hver tirsdag ml. 14-15 på tlf. 30 13 59 68.

Du kan læse mere om rygestop her.  
Sundhedsfaglig redaktør: 
Michael Perch, klinisk lektor og overlæge på Rigshospitalet
Sidst opdateret: 
Tirsdag, april 13, 2021