Kontrol af iltbehandling

Hos cirka halvdelen, som udskrives med ilt, vil iltniveauet efter 1-3 måneder stige så meget, at der ikke længere er tale om iltmangel, og iltbehandlingen kan derfor afsluttes.

Derfor vil du i den periode blive indkaldt til kontrol på et lungemedicinsk ambulatorium. I særlige tilfælde kan kontrollen foregå i dit eget hjem.
 

Hvordan foregår kontrol af iltbehandlingen?

Ved kontrollen foregår der i store træk:

• Måling af bl.a. iltmætningen i blodet ved hjælp af en saturationsmåler eller i særlige tilfælde blodprøve i pulsåren i håndleddet (A-punktur) 
• Dialog og vurdering af, om du bruger ilten, som ordineret
• Dialog og vurdering af, om iltudstyret er det rette i forhold til din situation og aktivitetsniveau
• Vurdering ud fra ovenstående, om behandlingen skal fortsætte eller ændres
• Vurdering af, om en lægekontrol er nødvendig

Hvis der fortsat er behov for hjemmeiltbehandling, vil det ofte blive kontrolleret 1-2 gange årligt. Iltbehandling i hjemmet er en medicinsk behandling, der som hovedregel kun bør ordineres og administreres af hospitaler med lungemedicinsk ekspertise.

Din praktiserende læge, hjemmeplejen eller andre må derfor ikke ændre i det ordinerede iltflow eller helt fjerne ilten.

Hvordan måles iltmætning i blodet? 

Saturationsmåler og korrekt måling af iltmætningen
Nogle iltbrugere køber en saturationsmåler, da det kan give øget tryghed at kunne måle iltmætningen. Andre vælger det helt fra, da det kan skabe unødig bekymring, hvis iltmætningen er lavere end vanligt.

Måler du din egen iltmætning, er det vigtigt, at dine fingre er varme, og at du først gør det, når du har været i hvile i minimum 10 minutter.

Saturationsmåler

Iltmætningen falder ofte, når du er i bevægelse, da kroppen har større behov for ilt. Derfor giver det ikke mening at måle en iltmætning under eller lige efter du har været i bevægelse.

En A-punktur tages altid både med og uden ilt, når iltbehandlingen start

A-punktur (blodprøve i pulsåren i håndleddet)es op for at sikre, at

• der er et behov for hjemmeilt
• den korrekte dosis af ilt kan fastslås
• kontrollere, at der ikke ophobes kuldioxid

En A-punktur kan også være nødvendig for at sikre sig mod kuldioxidophobning, hvis der er behov for at øge ilten ved iltkontrol eller hvis, der er tvivl, om ilten kan fjernes.

A-punktur (blodprøve i pulsåren i håndleddet)
 

Bivirkning ved iltbehandling

Trykmærker/tryksår
Du skal være særlig opmærksom på, om dit næsekateter (iltbrillen) trykker nogle steder. De hyppigste steder, du kan opleve tryk, er bag ørerne, under næsen eller over kinderne.

Det kan du aflaste med gaze, plaster eller spørge din iltsygeplejerske om mulighed for andre trykaflastende tiltag, så der ikke opstår sår. Det kan også være nødvendigt at skifte til en anden type iltkateter. Du kan tale med din iltleverandør om dette.

Udtørring af slimhinder
Nogle kan opleve, at ilten udtørrer slimhinderne i næse og svælg. Du kan med en vatpind smøre næseborene med noget creme.

Du kan også forsøge at bruge saltvandsnæsespray eller sesamolie fra apoteket, som kan hjælpe på tørre slimhinder og skorper i næsen. Hos nogle kan iltbehandlingen øge tendensen til næseblod, mens andre kan opleve løbenæse.

Tegn på ophobning af kuldioxid

• Øget træthed
• Hovedpine
• Din vejrtrækning bliver langsommere
• Døsighed, du bliver sløv og kan blive lettere forvirret
• I sjældne tilfælde kan du blive bevidstløs 

Oplever du nogle af disse symptomer, så kontakt din iltsygeplejerske, dit lungeambulatorium eller egen læge med det samme eller ring 112, hvis du oplever, at du bliver akut dårlig.

Nogle hjemmeilt brugere har foruden ilten også brug for et hjemme-NIV apparat på grund af et højt kuldioxid niveau i blodet.

Det er en maske-respirator, der anvendes til natten. Apparatet hjælper lungerne med vejrtrækningen og kan nedbringe niveauet af kuldioxid i blodet.