Lokalafdelinger og netværk

Klik på kortet og se, hvilke netværk eller lokalafdelinger, der er i nærheden af dig

I Lungeforeningen har vi en lang række lokalforeninger og netværk landet over, som alle drives af frivillige kræfter.

Her har du mulighed for at møde Lungeforeningen lokalt - være med i sociale fællesskaber, deltage i lokale arrangementer, møde andre i samme situation og ikke mindst få viden om dine lunger.

Klik på landkortet og se, hvad der er i nærheden af dig.

Lokalafdelinger
Lokalafdelingsarbejdet bygger på frivilligt lokalt arbejde. Typisk vil en lokalafdeling afholde arrangementer et par gange om året, hvor afdelingens medlemmer i lokalområdet og andre interesserede kan deltage.

Arrangementernes indhold er temaer der vedkommer mennesker med en lungesygdom og/eller pårørende.

Lokalafdelinger deltager og hjælper også med at planlægge arrangementer som International Lunge-dag og stiller op til sundhedsdage i kommunen og lignende.

Netværksgrupper
Netværksgrupper mødes for at træne, få en dialog med en fagperson, snakke med ligesindede eller noget helt fjerde.

En netværksgruppe mødes som regel med fast mellemrum, f.eks. en gang om ugen til træning, eller en gang om måneden eller hver anden måned til et arrangement.

En netværksgruppe kan dannes:

  • under lokalafdelinger som et ekstra tilbud i lokalområdet.
  • som et samarbejde mellem Lungeforeningen og en kommune, som et tilbud til borgere med en lungesygdom og deres pårørende.
  • af en gruppe mennesker med lungesygdomme inde på livet, der finder sammen i et netværk.

Landsdækkende netværk
De landsdækkende netværk har hovedfokus på en bestemt lungesygdom eller målgruppe, som fx netværket Lungebarn, der er for familier med lungesyge børn og unge.

Netværkene er landsdækkende, hvilket betyder, at alle uanset geografisk bopæl kan være med i netværket. De fleste landsdækkende netværk afholder mindst ét årligt møde, og er både for mennesker med en lungesygdom, pårørende og andre interesserede. Se landsdækkende netværk.

Vil du vide mere om lokalafdelinger og netværk?
Så kan du kontakte Ida Corina Jahn på tlf.: 35 25 71 74, mob.
22 56 01 22 eller mail: icj@lunge.dk. Ida hører også meget gerne fra dig, hvis du har lyst og mod på at starte et netværk eller en ny lokalafdeling op et sted i landet, hvor vi ikke allerede har en lokalforening eller et netværk. 

Du kan også læse meget mere her: Gør en forskel i dit lokalområde