En af de hyppigste årsager til lungebetændelse er forårsaget af bakterien pneumokok.   

Alle kan få en lungebetændelse. Dog er risikoen betydeligt højere hos mennesker med bronkiektasier, udposninger, KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), nedsat immunforsvar, og mennesker, der udsættes for smitte ofte. Bakterien spreder sig fra menneske til menneske via dråbespredning efter hoste og nys, eller ved direkte fysisk kontakt. Det er en relativ sjælden sygdom hos ellers raske mennesker. 

• Oplevelsen af at blive forpustet (mere end normalt) og åndenød 
• Feber 
• Hurtig og overfladisk vejtrækning 
• Hovedpine 
• Smerter i brystet og musklerne 
• Tør hoste i starten, som oftest udvikler sig til produktiv hoste dvs. sejt sekret/slim, som typisk er rustfarvet eller blodplettet
• Blålig mund eller fingre som tegn på for lidt luft (bør føre til akut indlæggelse)
• Det gør ondt at trække vejret dybt og at hoste. Det kan være tegn på, at betændelsen har spredt sig til den hinde, der omgiver lungerne
• Ældre mennesker er tilbøjelige til at blive konfuse og urolige

Hvordan stilles diagnosen? 
Hvis du mistænker, at du har fået lungebetændelse, skal du opsøge lægehjælp. I de fleste tilfælde kan din egen læge godt vurdere, om der er tale om en lungebetændelse. I tilfælde hvor symptomer som åndenød og feber udvikler sig hurtigt, kan det være nødvendigt at ringe 112 for at blive vurderet. 

Lægen, som vurderer dig, vil lægge vægt på hvilke symptomer, du fortæller om, og derudover vi lægen bemærke, hvordan du trækker vejret, og hvordan din almene fremtoning er. Lægen vil ofte supplere med en stetoskopi af lunger og evt. hjerte, og hvis det nødvendigt foretager lægen andre undersøgelser. 

Hvis du kommer på hospitalet, vil der blive lavet en røntgenundersøgelse af dine lunger (i visse tilfælde en CT-skanning), og du vil få taget blodprøver, ligesom lægen vil undersøge dig samt lave undersøgelser for bakterier. Alle disse oplysninger danner et samlet indtryk hos lægen og giver tilsammen grundlag for at bekræfte eller afkræfte mistanken om lungebetændelse. 

Behandling
Til at behandle en bakteriel lungebetændelse vil du i de fleste tilfælde få pencillin-behandling, men hvis det er mistanke om, at det drejer sig om resistente bakterier eller at det er en ”atypisk” eller ”kold” lungebetændelse, vil du få andre typer af antibiotika, ligesom allergi overfor medicin kan spille ind. Hvis det er en lungebetændelse, der skyldes virus, vil man ofte ikke få antibiotika (kan dog være nødvendigt i nogle tilfælde).  

Forebyggelse  
God håndhygiejne og hosteetikette er et vigtigt redskab i at mindske smitten. 

Desuden skal man som småbørnsfamilie være opmærksom på, at en lille forkølelse hos barnet kan give lungebetændelse til bedsteforældrene. Derfor er det vigtigt, at bedsteforældre ikke passer syge børn, særligt hvis bedsteforældrene har en kronisk lungesygdom. 

• Svækkede ældre
• Kroniske syge mennesker særligt mennesker med: Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), svær astma, hjertesyge og diabetespatienter, da lungerne hos disse patienter allerede er belastede.
• Mennesker med svækket immunforsvar
• Mennsker med et højt alkoholforbrug 
• Børn, især kronisk syge børn - Lungebetændelse kan hos børn forveksles med blindtarmsbetændelse
• Mennesker, der har fået fjernet milten.

Hvad er fremtidsudsigterne?
De fleste mennesker, der har haft en lungebetændelse kommer sig fuldkommen, men det varer lang tid. Hvis du er ældre eller har en kronisk sygdom, kan der ofte gå op til 3-4 måneder, før du er helt rask og uden symptomer, hvis du har haft en svær lungebetændelse.

Derudover kan du ofte opleve at komme dårlig form, da du ikke kan motionere, som du plejer, når du er syg og skal komme dig. Ofte oplever mennesker med kronisk lungesygdom, at de får en afgørende forværring i lungesygdommen i forbindelse med en lungebetændelse. Men der er et stort potentiale i at træne sig op efter lungebetændelsen. Kun få får permanent skade på lungerne. 

Har du ofte lungebetændelse?
Hvis du får hyppige lungebetændelser, kan det være et tegn på, at du har en underliggende kronisk lungesygdom. Mange lungesygdomme kan udvikle sig langsomt over mange år, og vil i mange tilfælde begynde med tiltagende hoste, slimproduktion, gentagne infektioner i lungerne og åndenød. Oplever du ovenstående symptomer, bør du gå til lægen og få lavet en lungefunktionsundersøgelse og eventuelt et røntgenbillede. Hvis symptomerne er meget generende og ikke går væk, kan det være nødvendigt at blive henvist til en lungespecialist 

Kroniske lungesygdomme kan øge risikoen for at udvikle lungebetændelser. Er du i tvivl, om du har en kronisk lungesygdom, så bør du gå til lægen og få lavet en lungefunktionstest. 

Kilde: Statens Serum Institut: www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/p/pneumokoksygdom og www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/l/lungebetaendelse