×
×

Et godt indeklima

For at få et sundt indeklima, er det først og fremmest vigtigt at lufte ud. Flere gange om dagen. Gerne 5 minutter af gangen, helst 10.

Og det er altså ikke nok bare at åbne et vindue i den ene ende af huset og så forvente, at det spreder sig til resten af hytten. Der skal gennemtræk til.

I gamle dage trak det ind alle vegne i vores hjem, og man skulle helst eje et par rigtig gode uldsokker for at holde varmen om vinteren.

I dag er der dobbeltsatser i vinduerne, listerne er tættede, og vi gør i det hele taget, hvad vi kan for at spare på energien. Hvis du fryser, kan du bare skrue op for radiatoren.

Den naturlige udluftning i vores boliger er med andre ord blevet mindre.

Det stiller til gengæld større krav til os som brugere af boligen, fortæller professor i indeklima ved DTU Byg, Geo Clausen:

- Vores boliger er blevet mindre tilgivende med årene. De er tætte og har en kontrolleret ventilation, og derfor opstår der en risiko i, at hvis vi opfører os en smule uhensigtsmæssigt i forhold til boligen – måske koger vi mad en hel dag, eller hele familien beslutter sig for at gå i lange bade og lade døren stå åben – så bonger det negativt ud på vores indeklima, siger han til videnskab.dk i artiklen:

Sådan får du et godt indeklima derhjemme

Men der er mange ting, man selv kan gøre for at få et bedre indeklima, fortæller han. Her får du en liste med professorens bedste råd, som blandt andet lyder på, at det er en rigtig dårlig ide at holde døren til soveværelset lukket om natten:

1. Luft ud – flere gange dagligt
2. Tør ikke dit tøj i boligen, og luft grundigt ud efter badet
3. Hav en jævn og passende temperatur i alle rum
4. Anvend få og sundhedsmærkede rengøringsmidler
5. Gør ofte rent og hovedrent én gang om året
6. Ryg ikke indendørs
7. Få udbedret vandskader med det samme
8. Vedligehold ventilationssystemerne

Få en uddybende forklaring af alle råd på videnskab.dk: Sådan får du et godt indeklima derhjemme

Din ubrugte bruser kan være en bakteriebombe
Vidste du, at din bruseslange på badeværelset kan være fyldt med legionella-bakterier?

Skal du en tur i sommerhuset i weekenden, eller er du netop vendt hjem fra ferie, er det ikke kun en god idé at åbne vinduerne for at få frisk luft.

Men vandet, der har ligget i bruseslangen, kan udvikle den farlige legionella-bakterie, som kan finde vej ned i dine lunger gennem vanddampe og give dig alvorlig, lungebetændelseslignende sygdom.

Ubrugt bruser er en bakteriebombe

Det er mindst lige så vigtigt, at bruseslangen på badeværelset bliver renset, inden du hopper i bad.

Er det længe siden, du har brugt dit badeværelse, bør du skrue helt op for det varme vand på termostaten, inden du tager et bad. Du kan også i stedet for at lade bruseren hænge oppe, lade bruseren ligge på gulvet.

Undersøgelser viser, at det vand, der ligger i slangen, når den hænger, danner kimen til legionella.

Advarslen gælder særligt mennesker, der har et svækket immunforsvar, ældre, ny-opererede og mennesker med nedsat lungefunktion.

Læs Ubrugt bruser er en bakteriebombe på b.dk

Læs også
Glædelig jul og godt indeklima
Miljøstyrelsens fem gode råd om indeklima
Syg af dårlig luft i skolen

Kontakt Lungeforeningens rådgivere