×
×

Generalforsamling på torsdag

Generalforsamlingen skal stemme om fremtidens Lungeforening.

Flertal for sammenlægning hos LungePatient.dk
På LungePatient.dks repræsentantskabsmøde 9. maj 2015 besluttede et flertal, at LungePatient.dk ønsker en sammenlægning med Danmarks Lungeforening.

I de følgende uger efter er der derfor blevet afholdt ekstraordinære generalforsamlinger i LungePatient.dk’s lokalafdelinger.

I alt har 13 ud af de 14 lokalafdelinger stemt og valgt at bakke 100 % op om sammenlægningen ved deres ekstraordinære generalforsamlinger. Lokalafdelingen i København har desværre valgt ikke at indkalde til ekstraordinær generalforsamling.

Stem om sammenlægning på Danmarks Lungeforenings generalforsamling
Danmark Lungeforenings betingelser for at sammenlægge sig med LungePatient.dk er dermed opfyldt. De fremmødte medlemmer vil derfor på generalforsamlingen 18. juni 2015, kl. 14.00 skulle stemme om dagsordenens punkt 4: ”Forelæggelse af forslag om at sammenlægge Danmarks Lungeforening og LungePatient.dk og godkendelse af de dertilhørende sammenlægningsvedtægter.”

Stemmer et flertal her for en sammenlægning, vil den nye, samlede forening under navnet ”Lungeforeningen” være en realitet pr. 1. juli 2015.

Læs mere
Flertal for sammenlægning
LungePatient.dk