×
×

Matas hjælper lungesyge børn

Alle steder i landet er det i den søde juletid muligt at gøre en god gerning i den lokale Matas butik. En ”stribet” julekortkampagne til fordel for Lungeforeningen blev igangsat på den Internationale Lungedag, og alle landets Matas butikker står lige nu klar med julekort, som støtter børn med lungesygdomme.

Ved en vellykket International Lungedag d. 18. november stod Lungeforeningen bag knap 150 lokale arrangementer i 89 kommuner, hvor mange voksne fik tjekket deres lunger. Lungeforeningen opfordrer nu også til fokus på de små lunger.

Når man skal i gang med at sende julehilsner til venner og familie, håber Lungeforeningen derfor, at turen går til Matas, fordi halvdelen af prisen for Matas julekortet i år går ubeskåret til Lungeforeningens arbejde for lungesyge børn.

Salget af Matas julekort støtter FamilieCamps for familier med børn, der er ramt af en alvorlig lungesygdom. Det sker i samarbejde med Børnelungefonden, der er en selvstændig fond stiftet på initiativ af Lungeforeningen.

- Vi er utroligt glade for, at Matas giver halvdelen af beløbet fra salg af deres julekort til FamilieCamps. Vi ved, at opholdene på FamilieCamps er med til at gøre livet lettere for børn med alvorlige, kroniske lungesygdomme - og for deres familier, siger Lungeforeningens direktør Anne Brandt.

Fra butikschefen i den lokale Matas lyder det: - Formålet med Matas’ donation er at skaffe så mange penge som muligt til børn med lungesygdomme, hvoraf mange er i en livstruende tilstand. Familierne har hårdt brug for hjælp, så vi håber, vores kunder vil støtte op om vores initiativ.

Initiativet er en fortsættelse af samarbejdet mellem Lungeforeningen og Matas, der blev indledt i 2014, hvor 50 butikker rundt om i landet tilbød borgerne gratis lungefunktionsmålinger.

Få fire Matas julekort for 10 kr. og vær med til at gøre en forskel for lungesyge børn og deres familier.

Kontaktinformation
Informationschef Henrik Engberg Johannsen, tlf. 48 16 55 79/21 71 24 74, hej@matas.dk
PR-og kommunikationschef Birgitte Skøtt Lenstrup, tlf. 22 56 65 15, bsl@lunge.dk

 

FAKTA
Astma er den hyppigste
lungesygdom hos børn og den mest almindelig årsag til akutte indlæggelser på børneafdelinger

Hvert 5. barn i vuggestue- og børnehavebarn og hvert 10. skolebarn lider af astma

Mere end 1.000 børn i Danmark lever med en alvorlig lungesygdom i lungerne

Kilde: Lungeforeningen