Formålet med Sundhedsministeren Nick Hækkerups besøg var først og fremmest at give ministeren et indblik i, hvor stor betydning det fornyligt vedtagede sundhedsudspils fokus på en national satsning på lungeområdet vil få for lungepatienter i Danmark.

Besøget gav også sundhedsministeren indtryk af, hvor enkelt det er at gennemføre en mere systematisk tidlig opsporing af lungepatienter, og fik indblik i rejsen fra man finder patienterne, til de får den rigtige diagnose, behandling osv. rundt i systemet. 

Denne første del af mødet stod Helle Frost Andreassen, ledende overlæge, Lungemed. Afd. og Hanne Lund Pedersen, ledende oversygeplejerske, Lungemed. Afd. for at lede sundhedsminsteren igennem.

Under besøget fik sundhedsminister Nick Hækkerup målt sin lungefunktion. Resultatet af lungefunktionsmåingen blev tolket og kommenteret af astmaprofessor, overlæge Vibeke Backer, som supplerede med en kort lægefaglig gennemgang af astma og allergiske lungesygdomme.

Sundhedsministeren fik også en demonstration af potentialet i telemedicin til glæde ikke kun for patienter, men også for sundhedsvæsenet i fremtiden og især sygeplejerskers vigtigt rolle ift. at arbejde med nye teknologier.

Hele besøget tog udgangspunkt i den brede lungesag fra fødsel til det sidste åndedrag.

Læs også pressemeddelelse fra Dansk Sygeplejeråd 21.11-2014:

Aktiv patientstøtte skal redde liv og øge livskvaliteten

Regeringen sætter gang i et nyt projekt om aktiv patientstøtte til kronikere efter svensk forbillede. Ca. 1 % af befolkningen står for 30 % af sundhedsudgifterne – der er derfor et stort potentiale i at sætte målrette ind over for denne patientgruppe. Sundhedsministeren besøger i dag en lungeafdeling på Bispebjerg Hospital sammen med Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Lungeforening og Region Hovedstaden for at se nærmere på mulighederne.

Antallet af danskere, der har eller er ved at udvikle en kronisk sygdom, er stigende. De hårdest ramte, som svarer til ca. 1 % af befolkningen, står for ca. 30 % af sundhedsudgifterne. En stor del af denne gruppe har én eller flere kroniske sygdomme herunder KOL med store og komplekse sundhedsbehov som følge. Statistikken viser, at hver fjerde KOL-patient, som indlægges akut, er død inden for et år. Regeringen sætter derfor gang i et nyt initiativ særligt målrettet denne patientgruppe kaldet Aktiv patientstøtte.

Aktiv patientstøtte går ud på, at de svageste, kroniske patienter får tilknyttet en fast, særligt uddannet sygeplejerske gennem en periode på 6-9 måneder, som skal coache, rådgive og undervise patienten og de pårørende gennem aktiv og individuel støtte. Projektet bygger på erfaringer fra Sverige, hvor forsøg med særligt uddannede sygeplejersker har givet rigtig rigtig flotte resultater, der både kan måles på patienternes selvopfattede livskvalitet, en betydelig reduktion i belastende indlæggelser og en mærkbar reduktion i sundhedsudgifterne. Regeringen har sat i alt 270 mio. kr. af til projektet, som skal køre fra 2015-2018.

"I regeringen ønsker vi større lighed i sundhed, og på den her måde hjælper vi nogle af de svageste patienter, som ellers risikerer at blive tabt i vores sundhedsvæsen. Ved at give dem en fast sygeplejerske, der kan støtte dem og for eksempel forklare, hvad lægerne siger, får patienterne bedre mulighed for at håndtere deres sygdom. Og det er ikke bare godt for patienterne, der slipper for at blive indlagt på sygehusene igen og igen. Det er også godt for samfundsøkonomien", siger sundhedsminister Nick Hækkerup.

Fokus på uddannelse

Dansk Sygeplejeråd bakker op om regeringens forslag om aktiv støtte fra en fast og særlig uddannet sygeplejerske til de mest komplekse patienter og understreger, at det kræver erfaring og særlige kompetencer at kunne håndtere kompleksiteten i sygdomsforløbene og forebygge eller mindske antallet af akutte genindlæggelser. Der er dokumentation for, at sygeplejersker kan gøre en stor forskel for både den enkelte patient og de samlede sundhedsudgifter.

"Vi ved, at sygeplejersker kan gøre en stor forskel for både patient, pårørende og de samlede sundhedsudgifter. Problemet er imidlertid, at der i dag ikke er et dækkende uddannelsestilbud til sygeplejersker, der skal arbejde i den funktion, som regeringen lægger op til. Der er behov for, at vi I Danmark udvikler en specialistuddannelse til sygeplejersker, der arbejder med borgere med kroniske sygdomme," siger Grete Christensen, formand i DSR.

Besøg på en lungeafdeling i dag

I anledning af regeringens store kronikersatsning i den netop færdigforhandlede sundhedspakke besøger sundhedsminister Nick Hækkerup sammen med formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen, formand for Danmarks Lungeforening Johannes Flensted-Jensen og formand for Hovedstadens Regionsråd Sophie Hæstorp Andersen i dag en lungeafdeling på Bispebjerg Hospital.

"Med finansloven for 2015 har regeringen nu vedtaget en national satsning på lungeområdet, som afsætter midler til systematisk, tidlig opsporing af mennesker med KOL og astma. Sygeplejerskerne får en meget stor rolle i det videre arbejde både hvad angår tidlig opsporing, behandling og rehabilitering af kronisk syge lungepatienter. Det vil være med til at sikre mange flere gode leveår til lungepatienter i Danmark", siger formand for Danmarks Lungeforening Johannes Flensted-Jensen.

Kontakt:
Dansk Sygeplejeråd: Pressekonsulent Rikke Brams, tlf. 26 49 22 45
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Pressechef Thomas Bille Winkel, tlf. 40 91 98 78
Danmarks Lungeforening, PR- og kommunikationschef Birgitte Skøtt Lenstrup, tlf. 22 56 65 15
Bispebjerg Hospital: Kommunikationschef Else Wad Bjørn, tlf. 27 24 28 00

• Regeringen inviterer regionerne til at igangsætte et forsøg med aktiv patientstøtte baseret på svenske erfaringer og evidens.

• De svageste kroniske patienter skal have tilbud om støtte fra en fast, særligt uddannet sygeplejerske, der kan hjælpe patienterne gennem systemet med aktiv og individuel støtte til at håndtere deres sygdom. Patientidentifikation af de rette patienter beror på en analytisk og klinisk udvælgelse. Tilbuddet indebærer, at patienterne i en periode på f.eks. 6 til 9 måneder telefonisk er løbende i kontakt med en fast sygeplejerske.

• Sammen med patienten og på baggrund af en handleplan kan sygeplejersken blandt andet give en proaktiv coaching og patientmotivation med henblik på at involvere patienten mere i egen sygdomssituation samt hjælpe med kommunikationen mellem patienten og sundhedspersonalet. Sygeplejersken vil indgå i et tæt samarbejde med patientens egen læge.

• Med afslutning af forløbet vil der ske en målrettet opfølgning og dokumentation på både individ- og programniveau. En udbredelse af forsøget vil tage afsæt i de første evalueringer. Det vil give mulighed for at justere programmet i forhold til de første resultater og den danske kontekst.

Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse