×
×

Tag din astma alvorligt

Ny analyse viser, at flere end hver tredje (36,4 %) dansker med svær astma må ty til skadestuebesøg, hospitalsindlæggelse eller overdreven brug af astmamedicin som følge af dårligt kontrolleret astma. På trods af det modtager under halvdelen (45,2%) af personer med svær astma specialistbehandling.

Resultaterne ærgrer astmaprofessor Vibeke Backer, som mener, at tendensen skyldes manglende viden om nye muligheder ved behandling af astma blandt praktiserende læger og patienter.

- Astmapatienter tror ofte, at hvis de ikke oplever problemer med vejrtrækning, så behøver de ikke tage medicinen. Men det er en fejl, for hvis astma er behandlet ordentligt, skal man netop ikke have den slags symptomer, så nytter det ikke noget, at man stopper med medicinen, for så vender vejrtrækningsproblemerne tilbage, siger Vibeke Backer, professor og overlæge med speciale i astma på Bispebjergs Hospital til BT.

Astma-analysen er foretaget af en gruppe førende danske specialister, som er publiceret i American Academy of Allergy, Asthma & Immunology.

Mike Wenøe har, siden han blev opmærksom på sin sygdom, været i behandling hos en speciallæge. Han tager en speciel type medicin for patienter med svær astma. Det holder ham fri af astmaanfald, og det har endda gjort, at han kan dyrke hård motion, som i øvrigt er med til at forebygge astma og forbedre hans hverdag med astma.

- Før troede jeg ellers ikke, at jeg overhovedet ville kunne løbetræne. Det har jeg aldrig gjort før, siger han til BT.

Mike Wenøe har fortalt hele sin historie til Lungenyt: Jeg nyder at jeg nu kan være lidt normal

Læs hele artiklen Tag din astma alvorligt på bt.dk/plus

Læs om
Astma
Rådgivning