Formændene for hhv. lungemedicinere og endokrinologer skriver i dag 10. september 2014 i et debatindlæg i Politiken, at tidlig opsporing af KOL og diabetes virker. Det er Lungeforeningen enig i, og det bekræfter, at regeringens sundhedsudspil vil gavne de mange danskere, der i dag lever med en lungesygdom uden at vide det.

Læs hele debatindlægget fra Politiken her:

Tidlig opsporing nytter
I dag stilles diagnoserne på kroniske sygdomme alt for sent.

Af Peter Lange og Peter Rossing, professorer, henholdsvis formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab og formand for Dansk Endokrinologisk Selskab

MAN KAN kun ærgre sig. Nu har regeringen valgt at afsætte milliarder til sundheden i sit udspil ”Jo før – jo bedre”, og så drukner dette fremskridt i kritik af et eneste af initiativerne, nemlig at sundhedsministeren ønsker at indføre målrettet sundhedstjek af borgere med særlig risiko for kroniske sygdomme (250 mio. kr. af 5 mia. kr.).

Gevinsten ved screening er imidlertid omtvistet. Fortalerne har svært ved at dokumentere fordelene, mens kritikerne har nemt spil, når det gælder om at skyde argumenterne ned.

I den ganske højrøstede debat drukner nogle vigtige kendsgerninger: nemlig at der er uhyre gevinster for patienterne og for samfundet ved at sætte patienterne tidligere i behandling. Det gælder ganske særligt de sygdomme, som vi repræsenterer, nemlig KOL, og diabetes.

KOL er en langsomt fremadskridende lungesygdom, hvor lungefunktionen i løbet af årtier nedsættes så meget, at man bliver forpustet ved selv små anstrengelser. 114.000 danskere er i behandling for KOL, men ca. 430.000 danskere skønnes at have diagnosen.  KOL giver ofte svære pludselige forværringer, som kræver hospitalsindlæggelse og nogle gange også respiratorbehandling.

På grund af danskernes meget liberale holdning til tobaksrygning er KOL meget udbredt, og vi har faktisk den kedelige europarekord i dødsfald af KOL. Hver dag dør der over 16 danskere på grund af KOL og dødeligheden blandt danske kvinder er tre gange højere end i resten af EU. KOL er også den enkeltsygdom som bidrager mest til den sociale ulighed i sundhed, som alle taler om lige nu.

DER ER CA. 320.000 danskere med kendt type 2 diabetes, og fra befolkningsundersøgelser ved vi, at en næsten ligeså stor gruppe har type 2 diabetes uden at vide det. Forklaringen er, at sygdommen har en lang symptomfri periode. På diagnosetidspunktet anslås det, at de fleste har haft sygdommen i ca. 10 år. Den lange symptomfri periode betyder, at diabeteskomplikationer fra øjne, nyrer, nerve- og hjertekarsystem (blodpropper i hjertet og slagtilfælde) kan udvikles i alvorlig grad uden at blive erkendt tidligt ved systematisk opsporing. På diagnosetidspunktet har næsten hver tredje af alle diabetespatienter manifest hjertekarsygdom, og ca. 20 procent har diabetiske øjenforandringer.

I dag stilles diagnoserne alt for sent. Diabetes 2 patienterne debuterer typisk, når de er ældre end 40 år, mens den gennemsnitlige KOL patient starter behandlingen som 68 årig. Disse gennemsnitstal dækker over en meget stor variation imellem de enkelte patienter, som får diagnosen i tide kan få et godt liv, hvis de er fysisk aktive og kommer i medicinsk behandling – foruden at op med at ryge, hvis de er er KOL patienter.

En vigtig brik i regeringens sundhedssatsning er at opdage de kroniske sygdomme tidligere, således at forværring af tilstandene kan forebygges og behandling kan starte tidligere.

I lyset af den pågående debat om sundhedstjek overhovedet virker, er det vigtigt at fastslå at tidlig og målrettet undersøgelsesprogrammer i almen praksis vil have rigtig gode chancer for at finde mange borgere som er i gang med at udvikle KOL eller diabetes, men som endnu ikke har invaliderende sygdom.

Hvad angår KOL, så har en undersøgelse med 241 danske lægepraksis vist, at man ved at anvende Sundhedsstyrelsens kriterier for tidlig opsporing med måling af lungefunktion hos personer med forhøjet risiko for KOL, kan påvise ikke tidligere kendt sygdom hos hver femte deltager. De fleste praktiserende læger råder over det nødvendige udstyr og kompetencer til disse pusteprøver, men målingerne anvendes alt for lidt. Derfor er det glædeligt, at der i regeringens udspil er afsat penge til de ekstraudgifter, som målingerne koster.

En patient, der diagnosticeres med type 2 diabetes allerede i den symptomfri fase vil med livsstilsændringer og medicinsk behandling kunne forebygge diabeteskomplikationer. Udover forhøjet blodsukker har mange forhøjet blodtryk og kolesterol. Tidlig behandling vil begrænse følgevirkninger som for den enkelte patient er invaliderende og kan medføre tidlig død - og som resulterer i stort ressourceforbrug.

For begge sygdomme, diabetes og KOL, foruden stort set alle andre kroniske lidelser, er der ingen tvivl om at effekten af de relevante tiltag, medicinsk behandling, motion og ændret livsstil, er størst, hvis sygdommen ikke er alt for fremskreven. Derfor holder regeringens postulat ”Jo før – jo bedre” vand – uanset synspunkterne for og imod sundhedstjek

Fra en lungemediciners og en diabetologs synsvinkel er det vigtigste dog, at regeringens udspil gør op med den passivitet, som mange politikere og læger i årtier har haft overfor KOL og diabetes, og som været medvirkende til at kroniske sygdomme i dag er en af de hyppigste enkeltårsager til akut sygehusindlæggelse og død.

Tidlig opsporing nytter.

Lungeforeningens stemme i debatten
Læs Lungeforeningens formands indlæg i debatten "Stop snakken om sundhedstjek – tidlig opsporing nytter" i Dagens Medicin her...