×
×

Tre dage om lungesygepleje

Fra 26.-28 februar 2015 mødes lunge- og allergisygeplejersker til landskusus om et spændende program, der bl.a. rummer nyt om politiske tiltag på lungeområdet, nyt fra allergiområdet, erfaringer med sundhedsteknologi og et indlæg om unge og lunger.

Et flot program

Programmet for de tre dage indeholder mange andre, spændende indlæg fra bl.a. Dansk Sygeplejeråd, Institut for Folkesundhed, Videnscenter for brugerinddragelse (VIBIS), hospitaler rundt om i landet og mange andre.

Fra Lungeforeningen er bestyrelsesformand Johannes Flensted-Jensen på podiet, hvor han vil gennemgå strategiske indsatsområder for sygeplejersker set fra patientforeningens perspektiv.

Projektleder Marianne Madsen præsenterer i en gruppesession "Liv i lungerne", der er Lungeforeningens undervisningswebsite om lunger, livsstil og sundhed målrettet 7.- 10. klasse.

Se hele program for FSLA landskursus 2015

Læs mere om FSLA

Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker (FSLA) er en faglig sammenslutning for sygeplejersker, der arbejder med lungemedicinsk og allergologisk sygepleje. Lungeforeningen er sekretariat for FSLA.