×
×

Vi søger pårørende til undersøgelse

Vil du hjælpe Lungeforeningen med at forbedre indsatsen for pårørende?
I Lungeforeningen vil vi gerne blive bedre til at hjælpe og støtte de mennesker, der er pårørende til lungesyge. Vi er derfor rigtig glade for, at vi har vi fået mulighed for at lave en undersøgelse om, hvordan det påvirker hverdagen at være pårørende til en lungesyg. Vi vil også gerne blive klogere på, hvordan pårørende oplever deres kontakt med sundhedssystemet og deres muligheder for at støtte den lungesyge i hverdagen.  Vi håber, at vi med denne viden kan forbedre indsatsen over for pårørende til lungesyge i Danmark.  

Vil du hjælpe?
Vi søger mænd og kvinder, der bor sammen med en person, der har moderat eller svær KOL, og som har lyst til at deltage i et interview af mellem 1-2 timers varighed. Interviewet vil foregå hvor du ønsker det – på din/jeres bopæl, eller et egnet sted i nærheden med fred og ro.

Ønsker til deltagere i undersøgelsen er:

  • Samboende med en person med moderat til svær KOL (ægtefælle/kæreste, familie, bofælle)
  • Har lyst til at svare på spørgsmål
  • Er selv rask nok til at kunne gennemføre et interview af 1-2 timers varighed

Vi vil bede dig oplyse følgende forud for interviewet:

  • Alder på dig og din bofælle
  • Sværhedsgraden af din bofælles KOL
  • Relation imellem de samboende parter (fx om I er et par, i familie eller venner)
  • Om du selv som pårørende lider af nogen kroniske sygdomme
  • Evt. din motivation for at være med i undersøgelsen
  • Adresse og kontaktoplysninger

Du vil være anonym i undersøgelsen.

OBS! Undersøgelsen er afsluttet.