KILDE: DR.DK
Fire grise har fået transplanteret kunstige lunger uden komplikationer. Det er et stort fremskridt inden for bioteknologi, som også giver håb for mennesker på venteliste til nye lunger.
Snart kan ventelisterne på nye organer måske blive kortere - i første omgang for grise.
Forskere har nemlig haft held med at dyrke kunstige lunger i et laboratorie og transplantere dem til grise.
Efterfølgende har alle lungerne udviklet sig i kroppene - uden komplikationer.
Det skriver flere medier, heriblandt Wired. De nye forskningsresultater er netop udgivet i Science Translational Medicine.
Resultaterne fra University of Texas Medical Branch på Galveston's Lung Lab fører os et skridt tættere på, at mennesket en dag kan få transplanteret en kunstig lunge.
Dansk forsker: Fantastisk udvikling
Eva Arnspang Christensen, der ikke er en del af forsøget, men lektor i biofysik og bioimaging, SDU Biotechnology, mener, at det er et stort fremskridt.
- Det er en fantastisk udvikling. Når man kan lave det i en gris, er der en god chance for, at man også kan gøre det i mennesker en dag, siger hun.
Joan Nichols og Joaquin Cortiella stod i 2014 bag den første kunstige menneske-lunge. En kunstig lunge blev for første gang succesfuldt transplanteret i en gris i 2015, hvor samme team stod bag. Siden har tre andre grise også fået en kunstig lunge uden komplikationer.
- Vores ultimative mål er, at vi en dag kan bidrage med nye muligheder for de mange mennesker, der venter på et organ, siger Joan Nichols, der er professor i internal medicine, i en pressemeddelse.
Biologisk lunge kræves stadig
Førhen er dyr, der har fået transplanteret kunstige organer, døde efter få timer, blandt andet på grund af ophobning af væske i lungernes væv.
Men ved disse fire transplantationer blev alle lunger transplanteret uden medicinske komplikationer.
De kunstige lunger fortsatte med at udvikle væv og blodkar gennem hele forløbet, og der var ikke tegn på vejrtrækningsproblemer eller afvisning af transplantatet fra grisens immunsystem, skriver Wired.
Formålet med forsøget var at se, hvordan kunstige lunger ville tilpasse og udvikle sig i en levende krop.
Joaquin Cortiella udtaler derfor, at der stadig skal flere forsøg til, hvis grisen kun skal trække vejret med den kunstige lunge.
- Selv efter to måneder var den kunstige lunge endnu ikke moden til, at vi stoppede grisens vejrtrækning fra den normale lunge, så det kun var den kunstige lunge, der var i gang, siger han i en pressemeddelelse.
Sådan gjorde forskerne
- For at dyrke kunstige griselunger, har forskerne taget en lunge fra et andet dyr.
- De fjernede celler og blod med en blanding af sukker og vaskepulver.
- Derefter har de fået med en form for skelet af hårde, fleksible proteiner.
- Forskerne tager herefter celler fra én enkelt fjernet lunge fra grisen.
- På denne måde kunne de udvikle en kunstig lunge med væv, der passede til den gris, der skal modtage den kunstige lunge.
- Protein-skelettet fra lungen blev lagt i en masse af næringsstoffer og grisens celler.
- I en bioreaktor, der indeholde et vækstmedie, der kan få celler til at vokse, fik lungen lov til at blive større.
- Efter 30 dage blev lungen opereret ind i grisen.
- Forskerne aflivede hver gris med en transplanteret kunstig lunge efter henholdsvis 10 timer, to uger, én måned og to måneder efter den nye lunge.
- Forskerne skulle have mulighed for at følge udviklingen af lungen i hele forløbet. Det er derfor uklart, hvordan grisene ville have klaret det efter to måneder.
Kilde: Pressemeddelse fra University of Texas Medical branch at Glaveston
Læs mere