Dorte fik nye lunger og snød døden | Lungeforeningen
×
×

Dorte fik nye lunger og snød døden

Printer-friendly version

Sommeren har været sød for Dorte Chabert, der har den arvelige lungesygdom, alfa-1-antitrypsin-mangel. I juni fik hun transplanteret nye lunger, efter at have været på venteliste i 7 år.  

Det var på et hængende hår, for hendes lunger var næsten helt ødelagte. Hendes lungekapacitet var på 8%. Ind til nu har det været svært at finde egnede donorlunger til Dorte, fordi hun danner antistoffer i blodet, men en ny metode, Toronto-metoden, gjorde det muligt.  

For hovedparten af transplanterede kan immundæmpende medicin holde immunforsvaret i skak og dermed forhindre kroppen i at afstøde donororganet. Det gælder bare ikke i Dorte Chaberts tilfælde. Hun har dannet for mange antistoffer i blodet mod fremmede vævstyper, formentlig på grund af at hun har fået fire børn. Det gør arbejdet med at finde en egnet donor ualmindeligt svært.   

Det er overlæge Michael Perch fra Rigshospitalet, der tilfældigt falder over en artikel fra canadiske kolleger. Han fortæller:  

– Jeg har på det tidspunkt haft Dorte som patient i flere år uden at finde en egnet donor, så jeg tænker straks på hende. Her var hendes chance. Så vi er ikke længe om at sætte gang i forberedelserne for at afprøve metoden fra Toronto, der går ud på at fjerne antistoffer i blodet samtidig med transplantationen, fortæller Michael Perch, der er ansvarlig for lungesektionen på Rigshospitalet.  

Der går længere end man forventer, før det er muligt at få egnede donorlunger til Dorte, men i juni 2020 sker der endelig noget. Et sæt lunger er på vej fra en donor, som ikke er et perfekt match, men velegnet efter kriterierne, som Torontometoden anbefaler.  

Transplantationsholdet går i gang, og seks timer efter ankomst til operationslejet, bliver Dorte Chabert kørt til opvågningen med nye lunger.  

 

Dorte har fået en helt ny start på livet 

- Der er blevet stille i huset, for mine ilt- apparater står ikke længere og larmer, fortæller hun. Før transplantationen skulle Dorte have 15 liter i minuttet døgnet rundt og havde tre apparater stående. Følelsen af panikangst har også forladt hende. – Nu kan jeg strikke uden at blive forpustet, griner hun. 

Det er de dagligdags ting, hun især genoptager lige nu. - Jeg er oppe på at kunne gå 500 meter, og kan igen selv gå i bad, hente post i postkassen og smøre mig en mad. Jeg mangler kondition og muskelmasse, men det går fremad i raskt tempo, fortæller hun.  

Dorte går til genoptræning i kommunen og hendes lungekapacitet er nu helt oppe på 75%. Der er ingen tegn på, at hendes nye lunger bliver afstødt.  

- Jeg har væske i benene, og det kan godt stramme lidt i arret, hvor jeg er syet sammen foran på brystbenet. Ellers har jeg det godt og er lykkelig for at have fået chancen for at se mine børnebørn vokse op, siger Dorte Chabert. 

Den 20. august 2020 var Dorte Chabert gæst i Lægens Bord. I udsendelsen fortæller Peter, at han aldrig kommer til at glemme Dorte, som han har fulgt i mange år. DR var også på pletten, da Dorte fik nye lunger med hjælp fra den nye metode. Det vil der senere komme en dokumentarudsendelse ud af.  

Se Lægens Bord fra den 20. august her: https://www.dr.dk/drtv/se/laegens-bord_-dorte-snoed-doeden_204766 

Se også denne web-dokumentar (billeder og lyd) ’Dorte snød døden’, som DR har produceret: https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/ny-behandling-af-organpatienter 

 

Mere om Dortes operation og Torontometoden 

Toronto-metoden baserer sig på en ny behandlingsstrategi. I stedet for at vente på, at en donor med rette vævstype, blodtype og immunologisk profil dukker op, fjerner lægerne antistofferne, der fører til afstødning af donororganet, simultant under operationen. Det sker ved hjælp af en oprensning af blodvæsken, plasmaferese. Det er en procedure, der er helt almindelig, men ikke uden risiko. 

På operationsbordet afviger metoden ikke meget fra den traditionelle. Den primære forskel er, at plasmaferesen foregår samtidigt med operationen. Derfor er der personale fra nyreafdelingen til stede under transplantationen. De udfører plasmaferesen og fjerner på den måde de farlige antistoffer. Samtidig gives der medicin, der neutraliserer immunforsvaret. Alt imens transplantationsteamet bestående af lungekirurger, anæstesilæger, operations- og anæstesisygeplejersker samt perfusionister går i gang med at fjerne modtagerens egne, syge lunger og gør klar til at sætte de nye lunger fra donor ind i patienten.  

Plasmaferesen gentages fem gange i tiden efter transplantationen, og patienten skal tage immundæmpende medicin resten af livet. 

Kilde: Rigshospitalet 

__________________________________________________________________________________________________________

Få sidste nyt om COVID-19. Tilmeld dig Lungeforeningens særudsendelser.

 
 *  Fornavn:
 *  Efternavn:
*   Din e-mail:                            
*   Telefon:
 
 
 

Hvis du oplever problemer med formularen kan du kontakte os på mvl@lunge.dk.

Sidst opdateret: 
Fredag, august 21, 2020