×
×

Behandling af sarkoidose

behandling af sarkoidose

Når du får stille en sarkoidose diagnose, vil lægen vurdere om, du skal i behandling for din sarkoidose.

Langt de fleste, der har sarkoidsoe behøver ikke at komme i behandling, da sygdommen helbreder sig selv.

Hvis du skal i behandling, afhænger din sarkoidosebehandlibg af, hvilke organer der er ramt af sarkoidose, og hvor hårdt de er angrebet.

Det finder lægen ud af ved hjælp af blodprøver, måling af lungefunktion og røntgenbillede af lungerne.

Ved en positiv diagnose vil lægen sædvanligvis observere i 6 måneder uden behandling af sarkoidose for at se, hvordan sygdommen forløber.

Hvis du har forstørrede lymfeknuder ved lungeroden, men ingen eller ganske små lungeinfiltrater og en normal eller let nedsat lungefunktion, behøver du ingen behandling.

Har eller får du flere og stærkere symptomer, er det nødvendigt med behandling af din sarkoidose.

 

Hvordan behandles sarkoidose?

Binyrebarkhormon (prednisolon) er den mest effektive behandling.

Prednisolon er nødvendig, hvis du har moderate til svære symptomer på sarkoidose fx

  • åndenød på grund af faldende lungefunktion
  • tiltagende infiltrater på røntgenbillede af lungerne
  • svær hævelse af de perifere lymfeknuder
  • svær hudsarkoidose
  • symptomgivende sarkoidose i øjne (regnbuehindebetændelse)
  • symptomgivende sarkoidose i led, muskler, lever, nyrer (nyresten eller nedsat nyrefunktion)
  • symptomgivende sarkoidose hjerte (rytmeforstyrrelser eller hjertesvigt)
  • symptomgivende sarkoidose i det centrale (hjerne) eller perifere nervesystem

Prednisolon dæmper kroppens immunfunktion og dermed også sygdomsaktiviteten.

Det får granulomerne til at blive mindre eller forsvinde.

Selv om Prednisolon ikke direkte helbreder sygdommen, er binyrebarkhormon effektiv til at:

  • dæmpe sygdomssymptomerne
  • bedre blodprøveanalyserne
  • bedre røntgenbilledet af lungerne
  • bedre lungefunktionen

I nogle tilfælde er prednison ikke tilstrækkeligt, og behandlingen må derfor suppleres med andre immun-medikamenter som fx methotrexat, azathioprin eller tumornekrose-faktor-alfa (TNFa) hæmmere.


Bivirkninger ved Prednisolon

Inden du kommer i behandling med prednisolon, vil lægen opveje fordele mod ulemper og anvende den mindste dosis, som kan holde sygdommen nede.

Hos nogle er behandling med prednisolon helt nødvendig for, at de kan føre en normal tilværelse.

Bivirkningerne ved prednisolon varierer fra person til person.

Nogle har ingen eller kun få bivirkninger, andre har mere tydelige bivirkninger.

Bivirkningerne ses først og fremmest ved høje doser over 15 mg og aftager når dosis sættes ned.

 

Bivirkningerne ved prednisolon behandling kan være:

  • øget appetit
  • vægtstigning
  • mavesyrebesvær med sure opstød og svien i maven
  • blodtryksstigning
  • tendens til sukkersyge
  • afkalkning af knoglerne (osteoporose)
  • tendens til blå mærker i huden
  • mere fylde i ansigtet med rundere kinder


Prednisolon kan hos nogle patienter også påvirke humøret:

  • nogle bliver opstemte, aktive og får svært ved at sove
  • andre blive nedstemte med tendens til depression


Mavesyrebesvær behandles med syrehæmmende medicin.

Hvis du er i længerevarende behandling med prednisolon, kan det blive nødvendigt at tage kalktilskud. Læs mere om sarkoidose, kalk og D-vitamin.

Hvis sygdommen blusser op på ny, efter at prednisolon er stoppet, skal behandlingen startes igen med fuld dosis, fulgt af nedtrapning, når sygdommen atter er kommet under kontrol.

 


Andre typer behandling

Hos enkelte kan prednisolon selv i høj dosis ikke kontrollere sarkoidosen.

Hvis sarkoidosen stadig er aktiv og ødelægger organerne, selvom du tager medicin, kan en anden type medicin være nødvendig at bruge.

Der anvendes methotrexat, som også har en dæmpende virkning på kroppens immunfunktion (immunmodulerende stoffer).

Dosis er 10-15 mg én gang om ugen, samtidigt med tilskud af folinsyre 5 mg én gang om ugen.

Desuden anvendes azathioprin (Imurel®) hvor dosis er 75-150 mg dagligt.

Begge stoffer gives som tabletter.

 

Behandlingen kræver regelmæssig kontrol med blodprøveanalyser hver 3. måned af:

  • hæmoglobin
  • hvide blodlegemer
  • blodplader
  • leverfunktion
  • nyrefunktion

Ved behandling af svær sarkoidose, hvor man ikke kan dæmpe sygdommen med prednisolon og immunmodulerende stoffer, bruger lægerne en gruppe stoffer som kaldes TNF-alpha-hæmmere.

Lægen kan anvende infliximab (Remicade®), der skal gives som indsprøjtning i en blodåre hver 6.-8. uge.

En anden mulighed er, at der anvendes adalimumab (Humira®), der gives som indsprøjtning under huden hver eller hver anden uge.

Stofferne hæmmer dannelsen af granulomer ved at blokere et af kroppens vigtige immunstoffer som kaldes: TNF-alpha.

Behandlingen nedsætter kroppens forsvar overfor visse bakterier, blandt andet tuberkulosebakterier og øger derfor risikoen for infektioner.

Hvis du er generet af træthed, som præger din dagligdag, kan lægen forsøge behandling med medicin, som virker stimulerende på hjernen.

Et eksempel er præparatet methylfenidat.

Hos nogle få personer med lungesarkoidose falder lungefunktionen med tiden så meget, at behandling med hjemmeilt, og lungetransplantation kan blive nødvendig.

Lungetransplantationer foregår på Rigshospitalet, hvor der indtil nu er transplanteret omkring 25 patienter med lungesarkoidose.

Hjertesarkoidose kan hos enkelte patienter medføre så svært hjertesvigt, at hjertetransplantation er eneste behandlingsmulighed.

Hjertetransplantationer udføres på Rigshospitalet og Skejby Sygehus.

 


Behandling ved lungesarkoidose

Omkring 25% med lungesarkoidose har også astma og overfølsomme luftveje.

Hvis din lungefunktion bliver bedre efter inhalation af et bronkieudvidende stof, og hvis du har irritationshoste, bør du behandles med inhalation af bronkieudvidende stoffer og binyrebarkhormon.

Den samme medicin, som bruges til behandling af for astma og overfølsomme luftveje.


Behandling af hudsarkoidose

Ved hudsarkoidose ses tit en god effekt af lokalbehandling med hudsalve, der indeholder binyrebarkhormon.


Behandling af forhøjet plasma calcium

Prednisolon er effektivt til behandling af forhøjet plasma calcium.

Hvis du tendens til forhøjet plasma calcium frarådes solbadning/solariebadning.

Det frarådes også at indtage vitaminpiller og andre kosttilskud med D-vitamin.

Kalk (calcium) findes først og fremmest i mælkeprodukter.

Ved forhøjet plasma calcium anbefales det, at kalkindtagelsen svarer til højst en halv liter mælk (indeholder 500-600 mg calcium) og to skiver ost om dagen.

Når den medicinske behandling virker og plasma calcium tallet er blevet normalt, kan du spise normalt igen.

I starten er dosis af prednisolon 30-40 mg om dagen i én til to måneder.

Hvis behandlingen virker efter hensigten, nedtrappes dosis over tre til fire måneder til en vedligeholdelsesdosis på 5-10 mg dagligt.

Efter ét til to års behandling prøver man at trappe helt ud af medicinen, for at se om sygdommen er gået i ro.

 

 

 

Kategori: