Debatindlæg bragt på JP.dk 11. marts 2021: 

Af Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi, SDU, Laus Richter, direktør i Diabetesforeningen, Ulla Knappe, formand i Osteoporoseforeningen, Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen, Tore von Wurden, landechef i Amgen, og Kasper Bødker Mejlvang, landechef i Novo Nordisk Danmark. 

Det er godt og vel et år siden, at sundhedsminister Magnus Heunicke første gang viste os den røde og grønne smittekurve, og siden har tal om covid-19 fyldt meget i vores hverdag.

Vi er dagligt blevet præsenteret for nye tal om smittetryk, indlagte og døde med den smitsomme virus. Og de seneste uger er der heldigvis også kommet tal for, hvor mange der enten er begyndt på eller er færdige med deres vaccinationer, som mange af os nærlæser.

I betragtning af at vi står midt i en pandemi, som har lammet Danmark og resten af verden, og vendt op og ned på vores liv, er det helt naturligt, at der er stor fokus på covid-19. Men det er samtidig vigtigt, at vi har øje for, at covid-19 ikke er den eneste sundhedsmæssige udfordring, vi står over for. Der er flere andre, som hver eneste dag har store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger.

Kroniske sygdomme bør også have topprioritet
Det gælder bl.a. udfordringen med det stigende antal danskere, som rammes af en kronisk sygdom. I dag er der mere end 1,2 millioner, som har KOL, osteoporose, kræft, diabetes eller andre kroniske sygdomme. Og selvom de ikke smitter, så er de udsatte, også overfor covid-19, som kan være en fatal sygdom for mennesker med kroniske sygdomme, og de fortjener at få en behandling af høj kvalitet i sundhedsvæsnet. Deres liv og livskvalitet bør også have topprioritet.

Og tænk, hvis vi gav de kroniske sygdomme bare en tiendedel af den opmærksomhed, vi giver covid-19. Forstil dig, at vi løbende fik præsenteret tal for, hvor mange danskere med kroniske sygdomme, der opspores og kommer i behandling, før deres sygdom kommer ud af kontrol og bliver en belastning for den enkelte og for samfundsøkonomien.

Tænk, hvis myndigheder og medier fremover på samme måde som med covid-19 lagde tal frem på andre sygdomsområder. Tror du, at det ville have en betydning? Det tror vi. Det ville gøre det muligt at sammenholde sygdomsdata og synliggøre, hvor vigtigt det er, at vi forebygger, opsporer og behandler kroniske sygdomme. Tal skaber nemlig virkelighed og påvirker vores handlinger. Det har vi gennem det seneste år været vidner til.

Alt for mange danskere har kroniske sygdomme - uden at vide det
På forholdsvis kort tid er det lykkedes at opbygge en testkapacitet med testcentre, så vi nu dagligt kan teste mere end 200.000 danskere for covid-19-smitte og dermed opspore og inddæmme smittetilfælde. Det har været medvirkende til, at vi har kunnet forhindre pandemien i at løbe løbsk.

Men det er tankevækkende, at vi samtidig ikke gør mere for at finde frem til de mange danskere, som har en kronisk sygdom uden at vide det. Hvert år bliver der fx kun diagnosticeret omkring 20.000 danskere med type 2-diabetes og ca. 17.000 med osteoporose. Og det er selvom, det skønnes, at omkring 500.000 har uopdaget osteoporose, og ca. 435.000 har enten udiagnosticeret type 2-diabetes eller forstadier til diabetes. Omkring 320.000 danskere lider af lungesygdommen KOL, men mange ved det ikke. For kun knap 187.000 er registreret med sygdommen.

På den baggrund kunne man godt ønske sig, at vi investerede mere i opsporingen af flere andre sygdomme end covid-19, for så ville vi kunne øge livskvaliteten markant hos mange danskere, redde menneskeliv og mindske de meget høje omkostninger, der i dag forårsages af senkomplikationer som følge af manglende forebyggelse og behandling.

Så lad os få flere tal frem, så vi kan få en bredere tilgang til de udfordringer, vi står over for på sundhedsområdet. Sundhedstilstanden i Danmark kan ikke alene måles på covid-19-tal. For så overser vi de tusindvis af danskere, som har andre sygdomme og har brug for sundhedsvæsenet.

Læs debatindlægget "Hvis vi bare interesserede os lige så meget for kroniske sygdomme: Covid-19-tal kan ikke stå alene" bragt på JP.dk 11. marts 2021.