×
×

Efterårets vaccinationsanbefalinger

Sidst opdateret: 
13-06-2023

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination mod influenza og covid-19 til personer på 65 år og derover samt yngre personer i øget risiko.

Fra den 1. oktober og frem til den 15. januar 2024 tilbydes personer på 65 år og derover og personer, der er i særlig risiko for at blive alvorligt syge med influenza eller covid-19, gratis vaccination. Det er blandt andet personer, der lever med visse kroniske sygdomme eller nedsat immunforsvar.

Personer i tæt kontakt med personer i øget risiko kan også blive vaccineret. Er du i tvivl, om du bliver tilbudt vaccination, kan du læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her

Fra den 13. september udsendes der invitationsbreve til personer over 65 år. Når man har modtaget sin invitation, kan der bestilles tid til vaccination.

Personer under 65 år, der er i øget risiko og dermed tilbydes vaccination, vil ikke modtage en invitation, men skal via vacciner.dk underskrive en tro- og loveerklæring, og herefter kan der bestille tid til vaccination. Disse personer kan bestille tid fra den 20. september.
 
Læs mere om efterårets vaccinationsprogram på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her