Opfattelsen har længe været, at KOL er selvforskyldt, fordi sygdommen ofte skyldes rygning. Ny forskning viser nu, at kimen til KOL i nogle tilfælde plantes allerede i barndommen – det fortæller professor og overlæge Klaus Bønnelykke mere om.
 

Nogle har en opfattelse af, at KOL er noget man selv er skyld i, fordi man har røget. Det kan skabe en følelse af skam og giver KOL-ramte endnu ringere livskvalitet. Men nu gør ny forskning os klogere på sygdomsbilledet og viser, at rygning ikke er den eneste årsag til KOL. Måske skal kimen til KOL nemlig findes i barndommen.

– Opfattelsen af KOL er, at det er selvforskyldt – at det er noget man har givet sig selv, fordi man har røget. Derfor kan det være virkelig vigtigt at vide, at der også findes andre aspekter, der spiller ind, fortæller Klaus Bønnelykke, professor i pædiatri, overlæge, speciallæge og ph.d.

Klaus Bønnelykke forsker i børneastma, men har i sin forskning også bevæget sig ind på KOL, fordi han ser en sammenhæng mellem de to sygdomme. Og det er denne sammenhæng hans forskning handler om.

 

KOL med nye øjne
Klaus Bønnelykke har, sammen med professor Hans Bisgaard og deres kolleger i Dansk BørneAstma Center (COPSAC), undersøgt en hypotese om en sammenhæng mellem astmatiske symptomer hos små børn og udviklingen af KOL som voksen. En hypotese de nu har fået bekræftet.

– Vi så tegn på, at hvis man havde astmatiske symptomer som helt lille, så var der dobbelt så stor risiko for at udvikle KOL tidligt i voksenalderen - allerede i 40-50-årsalderen.

Selvom flere studier har kigget på den samme hypotese, har Klaus Bønnelykke og hans kolleger valgt at undersøge det dybere, og det havde de mulighed for via data fra 9.125 børn født tilbage i 1960’erne.

– Børnene er nu blevet så gamle, at nogle af dem er begyndt at udvikle KOL, og det har vi kunnet følge i registrene. Fordi man dengang undersøgte det miljø, barnet voksede op i, kunne vi endda tage højde for, om der var andre livsstilsfaktorer, der spillede ind, fortæller Klaus Bønnelykke.

Resultatet passer med andre studier, der viser, at ikke kun astma, men også lungeinfektioner som barn, øger risikoen for KOL. En risiko, der så vokser, hvis man begynder at ryge som voksen.

 

Forebyggelse rækker længere end behandling
Studiet er på stående fod mest relevant i forskningssammenhænge, men Klaus Bønnelykke har større tanker med det. Som børnelæge så han, hvor svært det er at helbrede børn, når først de er syge, og det medførte et altoverskyggende fokus.

– Som børnelæge er den primære motivation, at vi gerne vil gøre børn raske. Jeg ser jo en masse syge børn, men det, man så efterhånden finder ud af, er, at når først børn er syge, og voksne for den sags skyld, så er det svært at gøre dem raske igen. Så det, vi egentlig skal gøre, er at forebygge, at man overhovedet bliver syg.

Forebyggelse er altså det, der driver Klaus Bønnelykke, og det er også målet med forskningen. Med den her nye viden er de et skridt tættere på forebyggelse.

– Det vigtigste er stadig, at man ikke ryger, men der er også andre ting, som vi skal huske, når vi vil forebygge KOL. For eksempel skal vi sikre, at børn får den bedst mulige udvikling af deres lunger, så de har optimal lungefunktion, når de bliver voksne. Det er det første skridt i forhold til at forebygge sygdommen.

Klaus Bønnelykke fortæller, at de allerede har flere interessante studier i gang for at finde flere forebyggende løsninger end ’blot’ at holde sig fra rygning. Det er det, som han fokuserer på nu – og forskningen kører for fuldt tryk.

Kan have betydning for livskvalitet
Selvom forskningens fokus er forebyggelse, er denne seneste viden guld værd for KOL-patienter, der i meget lang tid har oplevet stigmatisering og skamfølelse. Og det er Klaus Bønnelykke meget optaget af.

– Opfattelsen af KOL er, at man starter ud med normale lunger, og så ødelægger man dem ved at ryge. Nu får vi så et skifte i opfattelsen, fordi der er faktorer, der gør, at den nedsatte lungefunktion faktisk starter allerede i barndommen.

Vi går altså en ny tid i møde med denne nye forskning – ikke bare med henblik på den medicinske forebyggelse, men måske også på livskvaliteten hos de mange KOL-patienter.

– Jeg tænker, at det psykologisk kan betyde noget for KOL-patienter. Det handler ikke kun om, at man ryger, for det er der mange, der gør, uden de bliver syge, og man kan også udvikle KOL, selv om man slet ikke har røget. Så der må også ligge noget andet til grund for KOL, fortæller Klaus Bønnelykke.

Således kan Bønnelykkes forskning i børnelunger ændre sygdomsopfattelsen for en række KOL-patienter. Og lige så vigtigt, måske vi undgår fordømmende blikke, næste gang en KOL-patient skal fortælle sin omgangskreds om sin sygdom.

 

S A M M E N H Æ N G E N M E L L E M ASTMA OG KOL
Klaus Bønnelykkes studie tog udgangspunkt i en hypotese, der handlede om, at der er en sammenhæng mellem astma/bronkitis som barn og KOL, og det kunne man bekræfte i studiet.

Sammenhængen skyldes blandt andet, at astma kan give vedvarende nedsat lungefunktion.

Det gør, at man starter voksenlivet med lavere lungefunktion end normalt, og så er der kortere vej til kritisk nedsat lungefunktion og KOL.

 

Klaus Bønnelykke er professor i pædiatri med særligt fokus på børneastma, overlæge, speciallæge og ph.d. ved Københavns Universitet, Dansk BørneAstma Center, Børne- og Ungeafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital.
Klaus sidder også i Børnelungefondens forskningsudvalg, som hvert år støtter forskning i lungesygdomme hos børn.
Årsager til astma, eksem og allergi er noget, som Klaus Bønnelykke særligt fokuserer på at forstå i sin forskning – og det har resulteret i vigtige opdagelser, som han har modtaget internationale forskningspriser for.