×
×

EM for transplanterede

Ved de 16. Europæiske Championships for hjerte- og lungetransplanterede stiller Hjerteforeningens Hjerte- og Lungetransplantationsklub stiller op med 22 deltagere.

Værter for dette store arrangement er den finske hjerte- og lungetransplantationsforening SYKE. 
 
Sportslegene finder sted som en del af European Transplant Sport Week i Vantaa i Finland fra 11.-16. juli 2016. 

Læs mere: European Heart and Lung Transplant Championships
 
Ugen består af to Championships – European Heart and Lung Transplant Championships og European Transplant and Dialysis Sport Championships. 

Europamesterskaberne inkluderer også en Youth Camp for organtransplanterede børn, samt en såkaldt Transplant Sport konference.
 
Sidstnævnte konference, der er verdens første, har til formål at samle studerende og fagfolk inden for sundhedssektoren, rehabilitering og sport sammen med transplanterede patienter.

I Hjerte- og Lungetransplantationsklubben er man stolt over, at det er lykkes at få et af medlemmerne, fysioterapeut Casper Palmvig, med som oplægsholder ved konferencen. Se programmet

Danmark har været med ved de europæiske Championships for hjerte- og lungetransplanterede siden legene i Klagenfurt i 2000. I Vilnius, Litaun 2014 trak Hjerte- og Lungetransplantationsklubben 22 medaljer hjem til Danmark, heraf 16 i guld.

Læs mere
Lungetransplantation
Nye Lunger
Dansk Center for Organdonation