×
×

Ens cigaretpakker i Irland

Ens, grimme cigaretpakker med billedadvarsler bliver nu til virkelighed i Irland. Landet har tidligere skabt præcedens, da de var første til at indføre røgfri pubber.

Cigaretpakker, der er ens i størrelse, form og farve, kan afholde folk fra at begynde at ryge, viser forskning. Nu bliver Irland det første land i Europa, og det andet i verden, som indfører standardiserede cigaretpakker. Det irske parlament besluttede i sidste uge at indføre de ensartede cigaretpakker, som formentlig rammer hylderne i 2017.

Australien indførte som det første land i verden standardiserede cigaretpakker i 2012, og her viser tallene, at tiltaget har virket. Andelen af rygere er faldet, og der er især kommet færre unge rygere til.

Standardiserede cigaretpakker skal have en kedelig, ofte sort-grøn farve, og tobaksfirmaet må hverken trykke logo eller andre designelementer.

Hvert år dør 14.000 danskere af rygerelaterede sygdomme, herunder knap 6.000 på grund af KOL.

Læs om
Rygning
KOL