×
×

Fundet i tide?

Mange tusinde danskere går i årevis rundt med en lungesygdom uden at vide det. Men jo tidligere, lægen opdager din lungesygdom, jo tidligere kan du få medicin for den – og jo mindre tager dine lunger skade. Du får ganske enkelt et bedre – og længere – liv.

Hvornår er det en god ide at lade sig teste?
Det korte svar er: Når du oplever en forandring i dit helbred, som har sammenhæng med dit åndedræt. Især hvis du stadig er ryger. Hvis du har flere tilfælde af hals- eller lungebetændelse inden for samme år. Eller hvis du bliver forpustet af aktiviteter, du tidligere klarede uden problemer.

Bed om en lungefunktionstest hos din læge, stil dig ikke tilfreds med bare at blive lyttet på eller røntgenfotograferet, og hvis ikke din læge har det rigtige udstyr, så bed om en henvisning til en lungemedicinsk afdeling. Eller benyt dig af et af de mange, gratis arrangementer på Lungedagen 19. november.