×
×

Mens Health Week 2015

Uge 24 er Men's Health Week (Mænds Sundhedsuge), og hele ugen igennem sætter kommuner, organisationer og foreninger fokus på mænds sundhed. En del steder i landet kan man få målt sin lungefunktion og få en snak om lungesundhed.

Hvem kan fx stå for denne opfordring fra Ikast: Vil du lade dig tjekke af disse tre?

Tema for Men's Health Week 2015
Forum For Mænds Sundhed stiller i år skarp på unge mænds sundhed. Og det er der brug for.

- Unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder i 15-25 års alderen, dør der over 200 mænd i samme alder. Derfor er der god grund til at komme i dialog med unge mænd om deres  trivsel og helbred, fortæller Regitze Sigaard, næsteformand i Forum For Mænds Sundhed.

Forum for Mænds Sundhed lægger op til, at Mens Health Week bla.a. bruges til dialog om, hvordan mænd har det, hvad de har behov for og hvordan de bedst kunne tænke sig at få tilbud og information om sundhed. 

I forbindelse med Men's Health Week 2015 har Forum for Mænds Sundhed lanceret sitet www.tjekdigselvmand.dk, hvor mænd kan få mere viden om deres symptomer og blive guidet til, hvad de skal gøre. 

Åbningskonference
Men’s Health Week bliver skudt i gang onsdag 4. juni 2015 ved en konference hos 3F på Kampmannsgade 4, 1790 Kbh. K, hvor over 100 fagfolk, fra både kommuner og private organisationer mødes til konference om unge mænds sundhed. Konferencen er således startskuddet på den kommende Mens Health Week.

Her kan deltagerne bl.a. møde projektleder i Lungeforeningen, Nina Mourier, som på konferencen fortæller om forandringer af unge mænds kultur i forhold til bevægelse og sundhed sammen med udviklingschef i GAME, Mikkel Gjelstrup.

Hør direkte reportage fra konferencen med interview af formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen og projektleder Nina Mourier fra Lungeforeningen
(scroll ned til indslag 17:45)

Se programmet for Men's Health Week konference

Lungeforeningen støtter op om Men's Health Week
Sammen med 50 kommuner og flere organisationer og foreninger støtter Lungeforeningen op om Men's Health Week ligesom Lungeforeningen med en del af partnerskabet Forum for Mænds Sundhed.

Lungeforeningens dirketør, Anne Brandt, er meget imponeret alt det partnerskabet Forum for Mænds Sundhed har opnået for ganske få ressourcer, og mener at det bør være et godt eksempel for andre, lignende partnerskaber.

- Vi har engageret os i Forum for Mænds Sundhed, fordi sundhedsvæsenet i Danmark har været for langsomt til at forholde sig til mænds særlige behov i forhold til sundhed og lungesygdomme. Nu sætter Men’s Health Week spot på netop denne udfordring og i år i særdeleshed på de unge mænd med en imponerende lang liste af events, som dækker hele Danmark, siger hun.

Find aktiviteter nær dig i Men's Health Week
Du kan finde masser af arrangementer under Men's Health Week 2015! Klik ind på listen, hvor kommuner er listet alfabetisk, for at gøre det lettere at finde rundt:

Arrangementer under Mens Health Week 2015 

Læs mere om Forum for mænds sundhed