Når du bliver ramt af en lungesygdom, ændrer dine lunger sig. Det påvirker ikke alene vejrtrækningen men også risikoen for at få infektioner. Vi har bedt professor, overlæge og ph.d., Jens Ulrik Stæhr om at uddybe. Du kan også læse mere om, hvordan du skal forholde dig som lungesyg i forhold til corona-virus her. 

Lungerne er vores gavmilde organ, som helt automatisk fylder sig op og tømmer sig i takt med, at vi trækker vejret. Når vi ånder ind, ilter vi blodet og får energi til cellerne. Når vi ånder ud, kommer vi af med affaldsstoffer.

Noget af det første, der sker ved en kronisk lungesygdom, er, at vejrtrækningen bliver påvirket, fordi bronkier og lunger forandrer sig. Ikke alene mister de deres elasticitet og bliver nogle gange mere stive, så luften får sværere ved at transportere sig rundt gennem luftvejene.

Overfladerne i bronkier bliver ofte mere puklede og ujævne.

Sygdom ødelægger naturlig barriere

For at gøre det tydeligere, hvorfor man som lungesyg nemmere får en infektion, giver det mening at drage en parallel til huden. Den glatte og hele hud er som en barriere, der beskytter os. Har huden tit rifter, åreknuder og sår, er barrieren, brudt.

Den, betyder, at der er indgangsporte for bakterier, der kan give inflammationer. Med billedet af huden som barriere, er overfladerne i bronkierne en barriere i forhold til infektioner. Når vi er raske, er over-fladen glat og hel. Lungesygdomme som KOL eller bronkiektasier gør imidlertid, at overfladerne bliver puklede og ujævne.

Det betyder, at indgangsportene for bakterier er åbne, og vi risikerer dermed inflammation og lungebetændelse. En af de sygdomme, man er ekstra udsat for som lungepatient, er lungebetændelse. Når vi er raske, kan vi for det meste indånde bakterien pneumokok uden at blive syge.

– Er bronkiernes overflader glatte og hele, kommer bakterien op igen, når vi ånder ud. Det sker ved, at den naturlige hinde af slim i bronkierne transporterer bakterierne op i svælget, hvor den blander sig med spyt. Når vi synker, kommer bakterierne ned i mavesækken, hvor de ikke gør skade, fordi de bliver nedbrudt af bl.a. enzymer, forklarer Jens Ulrik Stæhr.

Ser vi på de enkelte lungesygdomme, kan der være forskel på, hvordan luftvejenes anatomi bliver påvirket, og der er der med ikke kun ét svar på, hvorfor man nemmere får infektioner som lungepatient.

Bronkierestasier og sarkoidose som eksempel

Har man lungesygdommen bronkiektasier, får bronkierne ikke alene den puklede og ujævne overflade. Der vil også være områder af bronkierne, som har udvidet sig. I disse områder vil fimrehårene, som transporterer slim væk fra lungerne, ikke virke optimalt.

Resultatet er, at lungepatienter med bronkiektasier ophober slim i lungerne, som ikke kan komme væk. Det giver gode betingelser for, at både virus og bakterier sætter sig fast og udvikler sig til en lungebetændelse.

En anden årsag til, at man som lungepatient kan have større tendens til at få infektioner, er et svækket immunforsvar. Det naturlige vil være, at man gør alt for at booste immunforsvaret – så man står stærkere. Det er blot ikke hensigtsmæssigt, hvis man har en sygdom som sarkoidose, hvor immunforsvaret spiller en vigtig rolle.

I de svære tilfælde kan det medføre, at kroppens eget immunforsvar angriber lungerne. Flere patienter med sarkoidose får derfor immundæmpende medicin for at undgå, at lungerne kommer til skade. Det giver næsten sig selv, at denne type medicin gør det modsatte af at booste, og immunforsvaret er derfor yderligere svækket i forhold til infektioner.

Frygten for influenza

Når efterår og vinter nærmer sig, melder bekymring for influenza sig også hos mange lungepatienter – og med god grund. At være ramt af en influenza kan slå benene helt væk under selv raske personer.

Kræfterne slipper hurtigt op, og lysten til at stå ud af sengen er ikke stor. Som lungepatient er man, som det fremgår, allerede bagud på point, når man bliver ramt. Jens Ulrik Stæhr fortæller, at op til 50% af lungepatienter, der får fx en influenza, også får en bakteriel lungebetændelse.

Netop derfor bliver alle lungepatienter tilbudt influenza-vaccination.

– Det hænger også sammen med, at de får mere slim, fordi de helt naturligt bevæger sig mindre, når de har influenza. Det ekstra slim giver bedre betingelser for, at infektioner kan udvikle sig.

Også en nedsat lungefunktion bringer lungepatienter bagud på point. Får man en lungebetændelse, falder lungefunktionen – også hos raske personer. Falder lungefunktionen med 10% vil raske føle sig uoplagte men hurtigt nå op på den normale lungefunktion igen. Anderledes er det for lungepatienter med en meget nedsat lungefunktion.

– Har man en lungesygdom, hvor lungefunktionen fx er nede på 32%, og den så falder til fx 22% ved en infektion, får man svært ved at ilte blodet og komme af med kuldioxid, siger Jens Ulrik Stæhr og nævner, at indlæggelse derfor kan være nødvendig.

Motion gør en forskel

Med en lungesygdom, en nedsat lungefunktion og en besværet vejrtrækning, er det oplagt at tænke: Jeg kan ikke noget. Jens Ulrik Stæhr fremhæver lige som andre sundhedsprofessionelle, hvor vigtigt det er for lungepatienter at være fysisk aktive, fordi det blandt andet forbedrer kondition, musklernes styrke og udholdenhed.

Den stærkere krop gør, at man som lungesyg bedre kan udnytte lungefunktionen. Samtidig forbedrer det vejrtrækningen, fordi lungerne med træningen bliver mindre belastede, når du anstrenger dig fysisk. Også når en influenza har ramt en, kan motion bidrage til, at man undgår en infektion.

– Er du sengeliggende i blot en uge svækker det din muskulatur. Du får også sværere ved at hoste og komme af med slim, som danner grobund for infektioner, slutter Jens Ulrik Stæhr.

Undgå infektioner

Der er flere ting, du kan gøre for at undgå infektioner. Bliver du alligevel ramt, kan du hjælpe dig selv til hurtigere at komme af med infektionerne igen.

• Bliv røgfri. Sammen med røgen, kommer der skidt ned i lungerne bl.a. i form af tjærepartikler, som danner grobund for infektioner
• Undgå undervægt og overvægt
• Vær fysisk aktiv med træning og bevæg dig også lidt, selv du er ramt af fx influenza eller lungebetændelse
• Vask hænder, brug håndsprit og undgå trængsel
• Luft ud hver dag
• Tag imod vacciner mod influenza og lungebetændelse
• Søg læge, hvis du hoster mere og har mere slim, end du plejer
• Snak med din læge om, hvorvidt en PEP-fløjte vil kunne hjælpe dig
• Tal med din læge om forebyggende antibiotika, hvis det andet ikke er nok. Der kan være bivirkninger, og derfor er det ikke alle, der kan få det