×
×

Pårørende bliver overset

Hvad er det, pårørende ved om patienten, som andre ikke kan tænke sig til? Og hvorfor bør sundhedsvæsenet bruge tid på de pårørende, når det er patienten, der er syg?

ViBIS har produceret en video om inddragelse af pårørende. Se videoen

Marie Lenstrup er gift med John, der for omkring 10 år siden fik konstateret parkinson og demens. Marie har passet John på fuld tid de seneste år og er slidt ned.

Hun har gjort alt for at hjælpe sin mand – og har flittigt delt sin personlige viden om hans sygdom og dagligdag med de sundhedsprofessionelle. Men hun har stået alene med alle gøremålene og alle de psykiske udfordringer – og det har fået store konsekvenser.

Som pårørende til en lungepatient er det mindst lige så vigtigt at blive inddraget på flere måder af sundhedsvæsenet.

I denne video kan du se Marie fortælle sin historie. Historien er et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt at inddrage de pårørende på flere måder i sundhedsvæsenet. De pårørende er en ressource – de kan give en hjælpende hånd og vigtigere endnu, de ved noget, som de sundhedsprofessionelle ikke ved, om patienten. Men de er også en udsat gruppe – der har brug for systemets støtte.

Marie Lenstrup uddyber sin historie på den store konference om brugerinddragelse i sundhedsvæsenet, som Danske Patienter og ViBIS holder sammen med Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL den 30. oktober på Hotel Nyborg Strand. Læs om konferencen her 

ViBIS er Danmarks center for indsamling og udvikling af viden om inddragelse af patienter og pårørende i sundhedsvæsenet. Videnscentret er etableret af paraplyorganisationen Danske Patienter. Læs mere om ViBIS

Læs mere om hjælp til pårørende