×
×

Er luft på plejehjem skadelig?

En ny undersøgelse tyder på, at indeklimaet på plejehjem har stor betydning for ældre beboeres helbred. Selv små og tilladte koncentrationer af forurenende stoffer i luften ser ud til at kunne skade de ældres lunger, skriver Videnskab.dk

En ny undersøgelse har tjekket koncentration af forskellige luftforenende stoffer på plejehjem, og det viste sig, at selv lave niveauer af luftforenende stoffer var forbundet med lungeproblemer hos plejehjemsbeboerne.

- De fleste plejehjem har fokus på at sørge for, at beboerne har det varmt og får nok at spise og drikke. Men vi mener, at det kan være et overset problem, at plejehjemmene ikke har fokus på også at sørge for en god luftkvalitet for de ældre, siger professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet til Videnskab.dk                           

Læs hele artiklen Luften på plejehjem kan være skadelig for beboerne på videnskab.dk

I Lungeforeningen  er man også opmærksom på plejehjemsbeboerne, især dem som allerede har følsomme lunger pga. KOL eller astma.

- Et godt indeklima og en god luftkvalitet inden døre er altid godt, men det er især vigtigt, hvis man har følsomme luftveje eller lider af en lungesygdom, siger direktør Anne Brandt.

Anne Brandt henviser til artiklen og professor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, Torben Sigsgaards, pointe om, at plejehjem bør gøre mere for at forhindre indendørs luftforurening ved at begrænse kilderne til forureningen herunder naturligvis tobaksrøg. Den anbefalede, daglige udluftning vil give en bedre ventilation i bygningerne, med mindre man bor tæt på tungt trafikerede veje, hvor en investering i ventilationssystem kan være nødvendig.

- Vi skal alle undgå at indånde luftforurenede, skadelige stoffer og det gælder naturligvis også vores ældre på plejehjem, siger direktør for Lungeforeningen, Anne Brandt.

Læs også Luftkvalitet på plejecentre påvirker lungehelbred hos beboere på dagensmedicin.dk

Læs om
Indeklima
Rygning
KOL
Astma